“Hvorfor fordømmer muslimerne ikke IS?” spørger nogen. Muslimer verden over tager afstand fra IS. Se oversigt.
– Den Internationale Union for Muslimske Lærde har udstedt en fatwa, der erklærede IS’ kalifat for ”ugyldigt”
– al-Azhar-universitet i Cairo, sunni-islams traditionelle lærdomscenter, har erklæret, at IS er ”uforeneligt med islamisk etik”
– Shaikh Abu Bakr Ahmad, generalsekretær for Indiens “All India Sunni Jam-e-yyathul Ulema”, erklærede IS som værende ”anti-islamisk”.
– I Indonesien har både Nahdlatul Ulama (med 30 mio. medlemmer), og Muhammediyah (med 29 mio. medlemmer) erklæret, at “IS ikke repræsenterer islam (Breitbart, 2. august 2014).
– I Indien, som er hjemland for 170 millioner muslimer, udstedte islamiske gejstlige også fatwa mod IS. Generalsekretær for All India Sunni Jam-e-yyathul Ulema, Shaikh Abu Bakr Ahmad, erklærede, at IS var ”anti-islamisk” og ”fjender af menneskeheden” (The Times of India, 30. august 2014).
– Dalil Boubakeur, rektor for Paris’ Centrale Moske, har fordømt IS. ”Franske muslimer fordømmer sådanne barbariske handlinger […] og beder alle nationer om at forene sig for at udrydde disse overgreb, der alvorligt forvrænger islam”, sagde Boubakeur (Al Arabiya News, 10. september 2014).
– Flere britiske muslimske gejstlige har udstedt en fatwa, som erklærede IS for ”kættersk”
– Aiman Mazyek fra Muslimernes Centralråd i Tyskland har fordømt IS.
– Selv i Tyrkiet, der beskyldes for indirekte at støtte IS, svarede kun 1,3% af de adspurgte tyrkere ja til spørgsmålet ”Sympatiserer du med IS?” i en meningsmåling foretaget af det ansete MetroPoll (Al-Monitor, 25. september 2014).