Forskellige steder i verden blev den likviderede, kurdiske leder i Syrien, Mişel Temo, mindet.

Foto: Alan Hasso. Billedet blev brugt under en mindehøjtid i København i oktober.

I anledning af 40 dages dødsdagen for Mişel Temo, blev den kurdiske leder af Det Kurdiske Fremtidsparti (Partiya Pêşerojê) og samtidig medlem af Syriens Nationale Råd (SNC), mindet ved forskellige ceremonier, heriblandt i Hewlêr, hovedstaden i det sydkurdiske selvstyre.

Pårørende til den afdøde leder samt Hewlêrs guvernør Newzad Hadî og repræsentanter for politiske partier og civilsamfundsorganisationer deltog i ceremonien.

Faris Temo, den afdøde leders søn, håbede, at mordet på hans far ville bane vejen for en ændring i vilkårene for kurderne.

”Syrien skal officielt give kurderne retten til selvbestemmelse,” krævede Faris Temo.

Mişel Temo blev i oktober angrebet og dræbt af maskerede mænd i sit hjem i den kurdiske hovedby Qamişlo i Syrien, og det har skabt stor sorg og vrede i Syrien.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer