Kampen for at blive dansk statsborger kan være langtrukken. Det har trommeslager og musiker Ihan Haydar fra pop-trioen L.I.G.A. måtte sande.

Ihan Haydar har bestået studentereksamen, været nomineret til adskillige priser, vundet Dansk Melodi Grand Prix 2012 med Soluna Samay, repræsenteret Danmark i konkurrencens finale i Aserbajdsjan og senest blevet nomineret af Voice 15 til ‘Årets Ikon’.

11951279_1015507721812899_8280506998118349194_nMen trods dette og godkendt ansøgning om opholdstilladelse og bestået medborgerskabsprøve, er hun fortsat ikke blevet statsborger.

Facebook udtrykker den 22-årige trommeslager sin frustration i et opslag, der hidtil videre har fået 40.000 likes og delt over 18.000 gange.

”Jeg føler mig uvelkommen og er frustreret over måden jeg bliver behandlet på. Danskerne skulle selv prøve at komme hertil.. I skulle prøve at sidde i kø ved Udlændingestyrelsen i 4 timer bare for at få et stempel i passet eller aflevere en ansøgning. I skulle prøve at blive tiltalt som et problem i hvert eneste brev fra det offentlige. I skulle prøve det og se, om I gider at finde jer i det. Det gider jeg ikke..!” skriver Ihan, der er halv kurder, halv araber fra Irak.

Det hele startede i 2003, da hun som 11-årig sammen med sin mor og to brødre kom til Danmark via familiesammenføring fra Irak.

Overvejer at trække ansøgning tilbage

Da Ihan fyldte 18 år, vidste hun efter eget udsagn ikke, at hun skulle have sit eget opholdskort for at opholde sig i Danmark. Så da hun ved et tilfælde skulle have tjekket sit pas hos politiet et par uger efter, blev hun ”nærmest anholdt”.

”Jeg fik en kæmpe skideballe. Jeg opholdte mig nemlig ulovligt på dansk grund uden en opholdstilladelse, sagde de. Men fejlen lå hos udlændingestyrelsen, da de glemte at informere mig inden jeg fyldte 18.”

Den danske Integrationsminister Inger Støjberg vil med fire nye krav gøre det sværere at blive dansk statsborger. Det støder på modstand fra Ihan:

”Nu vil den nye regering endda stramme reglerne, så det bliver endnu sværere at blive statsborger. Hvorfor?!? Tro mig, reglerne er stramme nok!” skriver hun på Facebook.

Musikeren skriver, at hun på det sidste har overvejet at ringe og få trukket sin ansøgning om statsborgerskab tilbage.

”Jeg vil slet ikke være en del af sådan et samfund, hvis det er sådan, man bliver behandlet. Jeg har slet ikke lyst til at være dansk statsborger, hvis Danmark skal være et så lukket et land.”

Overfor TV2 Nyheder har Inger Støjberg via sin rådgiver, Mark Thorsen, afvist at kommentere på Ihan beretning om det at søge om opholdstilladelse.

Men Udlændingestyrelsen afviser at have fejlet og oplyser overfor TV2, at den ”modtog et meget stort antal ansøgninger i den periode, og man skrev ud til hver ansøger individuelt med en ny, individuel frist, som styrelsen derpå overholdt”.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer