I går blev der i Valby Kulturhus afholdt en mindeceremoni til ære for den afdøde kurdiske aktivist Mişel Temo.

Tekst og fotos: Alan Hasso

Rigtig mange kurdere var mandag eftermiddag samlet i Kulturhuset i Valby for at mindes den afdøde Mişel Temo.
Ca. 100 personer deltog, hvoraf alle dele af Kurdistan var repræsenteret. Blandt de fremmødte kan PDK, PSK, PDK-Iran, PDK-Bakur, PUK, PYD, YEKITÎ, Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (SKFD), Det Kurdiske Initiativ i Danmark (IKD), KOMKAR-DK, Ezidi Kulturforening i Danmark (EKD) og Kurdisk Kvindeforening (KKF).

Til at starte med, holdt de fremmødte et minuts stilhed og bad en bøn for Mişel Temo. Derefter var der tid til at kondolere og holde taler.

Moussa Rashid fra PDK (Kurdistans Demokratiske Parti)  benyttede sig af lejligheden til at holde en kort tale, hvor han hyldede de mange afdøde kurdiske aktivister, der har lidt til dags dato.

Burhan Abdullah, bestyrelsesmedlem fra KSD (Kulturel forening for Syriske Kurdere i Danmark) omtalte ydermere Mişel Temo, som en blomst og ægte aktivist. Endvidere som et empatisk menneske, der kæmpede med viljestyrke.

Mişel Temo blev i fredags angrebet af maskerede mænd i sit hjem i den kurdiske hovedby Qamişlo i Syrien, og det har skabt stor sorg og vrede i Syrien.

Temo var leder af Det Kurdiske Fremtidsparti (Partiya Pêşerojê) og samtidig medlem af Syriens Nationale Råd (SNC), som er en sammenslutning af de største oppositionsgrupper.

Mişel Temo var for nyligt blevet løsladt, eftersom han tidligere blev arresteret og sat i fængsel netop for at ytre sig og kræve rettigheder for det kurdiske folk. Han sad bag tremmer i to år.



Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer