Læs interview med Yeniceoba Kultur og Solidaritetsforening.

Yeniceoba Kultur- og Solidaritetsforening er den kurdiske forening i Danmark med det største antal medlemmer. Foreningen blev stiftet i 2006 og formålet er at holde sammen på de flere tusinder af danske kurdere med rødder i Yeniceoba (Incowê). Vi tog en snak med foreningens næstformand Metin Kara.

Kan du fortælle om jeres forening?

Vores forening blev stiftet efter opfordring af Yeniceobas tidligere borgmester Ali Kara og Firat Kizilkaya, siden Yeniceoba er venskabsby med Ishøj. Bilal Inekci og Mustafa Demir var en blandt af de første initiativtagere.

Hvad er formålet?

Der bor mange fra Yenicoba og omegn i Ishøj og vestegnen, cirka 4000 og der har altid været et ønske om en broforbindelse mellem Yeniceoba og Ishøj. Og det var også formålet at folk kunne opleve deres kultur.

Hvorfor er det vigtigt, at lade folk opleve deres kultur fra hjemlandet, når de nu bor i Danmark?

Det er netop fordi de bor i Danmark, at de skal de lære deres kultur og sprog. De møder en kultur derhjemme og an anden i skolen eller hos venner/på arbejdspladsen. De værdier og kultur som de møder i skolen eller hos venner kan frit praktiseres i livet, med den kultur, som de møder derhjemme har en praktisk begrænsning. Vi prøver at give de unge en mulighed for at de kan praktisere og lærer deres kultur også udenfor hjemmets grænser. De unge på den måde er tryg ved med begge kultur de oplever og så er der selvfølgelig bedre integration.

Hvad har I af aktiviteter?

Vi har i øjeblikket 2 kurdisk undervisningskurser, en i samarbejde med AOF og en i samarbejde med Ungdomskolen. Begge hold har kursister med forskellige baggrund, altså dansk, tyrkisk, kurdisk og arabisk. Vores tyrkisk undervisning hold har kursister som børn der lærer det som modersmål. Deltagerne er fra forskellige landsbyer, ikke kun fra Yeniceoba, og heller ikke kun folk fra Ishøj, men også fra Greve, Glostrup og andre nabobyer. Derudover har vi også saz-undervisning. Folkedans er også populære men høj deltagelse.

Hvad med kurser i digitalisering?

 Vi starter snart PC kursus for begynder, det er specielt for ældre der har ingen PC kundskaber. Fra 2015 alle skal være i stand til at benytte sig af digitalisering, bruge af NEMID osv., og ældre med etniske baggrund er det svageste led i kæden. Den gives også i samarbejde AOF. For kvinder har vi udover de hyggelige sammenkomster har vi også Zumba kursus og sangkurser. Vores fodbold hold har haft succes. Sidste år kom det et niveau op i sin serie. Vi er nu serie 4.

I plejer også at holde en årlig fest?

Det er rigtigt. Vi har altid haft stor succes med vores arrangementer vores årlige fest samler hvert år omk. 800-1000 mennesker. Vi har indtil videre har haft besøg af de store kurdiske sangere som Şivan Perwer, Hozan Dîno, Kemalê Amed og Rojda. Vores stor gæst i år er Koma Çarnewa og vi glæder os til festen. Som politikere har vi i år fokus på danske politikere og allerede inviterede nogle ministre og parlamentarikere

En sidste bemærkning fra jeres forening?

Danmark er et land i verden hvor foreningskultur er en vigtig del af kulturen og der er store muligheder for fælles aktiviteter via foreninger. Vores forening benytter samme lokaler med flere andre foreninger, hvilket giver fantastiske muligheder for at kende forskellige mennesker og kulturer. Jeg vil til sidst opfordre alle interesserede til at deltage i vores aktiviteter og støtte os omkring det.

Kommentér via Facebook

kommentarer