Læs historien om Kurdistans Folkerepublik, dens oprettelse, fald og betydning for kurderne i dag.

For nyligt berettede kurdiske kilder, at Iran har forbudt kurdiske butiksnavne i Mehabad i Østkurdistan/Nordvestiran, heriblandt navnet “Pêşewa”. Men hvad betyder dette ord og hvorfor bruges det netop i forbindelse med Mehabad? Læs her.

Iran havde efter Anden Verdenskrig været besat af lande som Storbritannien og Sovjetunionen. Kurderne i det nordvestlige Iran greb lejligheden med den religiøse lærd Qazi Mihemed – kaldt Pêşewa, “leder” – i spidsen og erklærede en republik 22. januar 1946 i Chwarchira-pladsen i byen Mehabad.  Sovjetunionen ønskede at skabe en pro-sovjetisk front af kurdere og aserbadjanere, der herefter fik sovjetisk støtte.

Officielt hed republikken Kurdistans Folkerepublik, men blev også kendt som Mehabad-republikken, da det blev grundlagt, og dækkede området omkring den kurdiske by Mehabad og ikke hele den kurdiske region i Iran.

Sovjet trækker støtte tilbage – Kurdisk republik falder

Ifølge visse kilder valgte Sovjetunionen efter pres fra USA at trække sin støtte og den Røde Hær i Republikken Kurdistan tilbage i sommeren 1946. Forinden havde den iranske Shah og Sovjet også underskrevet en kontrakt om olie og gas.

Shahens hær overtog herefter gradvist kontrollen over flere steder i det nordvestlige Iran, i nærheden af kurdiske Republik.

Dette isolerede kurderne i sådan en grad, at det skabte økonomiske vanskeligheder. Flere stammeledere så efterhånden ingen grund til at støtte Qazî Mihemed.

Qazî Mihemed henrettet

Den iranske hær indtog til sidst Mehabad i december og tilfangetog Qazî Mihemed og andre fra styret. De iranske myndigheder lukkede kurdiske trykkerier, forbød undervisning på kurdisk og brændt kurdiske bøger.

Den kurdiske præsident og hans nærmeste blev henrettet ved Chwarchira den 31. marts 1947. Republikken sluttede samme sted, hvorfra den var blevet udråbt, 12 måneder før.

De irakiske kurderes leder, Mullah Mistefa Barzanî var leder af de Væbnede Styrker for Republikken i Mehabad og udgjorde sammen med sine 20.000 krigere fra Barzan den militære rygrad i republikken.

Kurderne beviste, at de kunne danne fundamentet for en stat

Mehabad-republikken har siden symboliseret mange kurderes drøm om selvbestemmelse. Således opkaldes et stort antal børn efter den legendariske provins. Hvert år fejres forskellige årsdage relateret til republikken, såsom 2. Rêbendan, 22. januar, osv.

– Mehabad-republikken er vigtig, fordi kurderne for første gang beviste, at de kunne danne fundamentet for en stat, fortæller Chris Kutschera, fransk journalist og Mellemøst- og Kurdistan-ekspert.

– Republikken fortæller mig, hvem jeg er, og hvor jeg kommer fra. Republikken var en start for det kurdiske folks selvstyre,” fortæller Arezoo Dashti, der bor i Horsens, men har rødder i Urmiye.

Kommentér via Facebook

kommentarer