Syriens præsident Bashar Assad har givet tusinder af kurdere i den nordøstlige del af landet statsborgerskab.
Syrisk statstv og andre medier meddeler, at Assad udstedte et dekret om statsborgerskab til kurdere på torsdag. Det kommer i kølvandet på den seneste tids uro i landet.
Imidlertid er der flere kategorier indenfor de statsløse kurdere. De registrerede kurdere skulle ifølge syrisk statstv altså få deres statsborgerskab tilbage, men de ikke-registrerede kurdere, som der er tusinder af, skal forblive statsløse.
Indtil nu har ”ajanib”(registrerede statsløse personer) ikke haft ret til at eje en virksomhed, registrere én i deres eget navn eller arbejde som en statsansat.
I 1962 bad de syriske myndigheder hundredetusinder af kurdere om at aflevere deres id-kort til fornyelse.
Dette gjorde mange kurdere og blev dermed frataget deres statsborgerskab med den begrundelse, at de var ”fremmede”. Med dette henviser de syriske myndigheder til, at kurderne ifølge dem oprindeligt stammer fra de kurdiske områder i Tyrkiet.
Omkring 300.000 kurdere er derfor i dag statsløse i Syrien, men det tal kan blive ændret med dagens dekret fra Bashar Assad.