“Det er en positiv udvikling og en vigtig milepæl for vores forretning i den Kurdistan region i Irak,” lyder det fra Maersk Oil efter oliefund i Kurdistan.

Maersk Oil har fundet olie i Nordirak/Sydkurdistan. Det skriver lokalmediet Dallas News. Samme medie oplyser, at virksomheden har planer om allerede i slutningen af maj at starte med at producere fra to brønde, der i alt vil give 25.000 tønder olie pr. dag.

Overfor ShippingWatch bekræfter Maersk Oil, at satsningen i Kurdistan bliver reel.

”Maersk Oil er glade for, at Swara Tika-fundet fra 2011 nu officielt er erklæret kommercielt. Det er en positiv udvikling og en vigtig milepæl for vores forretning i den Kurdistan region i Irak,” siger i Esbern Hoch, Country Manager for Kurdistan til ShippingWatch.

Maersk Oils olieeventyr i Kurdistan begyndte i 2011, da virksomheden købte sin første olielicens til Sersing i Kurdistan.

”Hele regionen er meget lovende. Der er strukturer med i hvert fald en halv milliard tønder olie i den nordlige del af Kurdistan, og det har tiltrukket en række etablerede spillere,” sagde Maersk Oils chef for forretningsudvikling og strategi, Jón Ferrier, dengang til Børsen.

Kilde: SHIPPINGNEWS

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer