Lær kurdisk – lektion 1 med kurmancî-dialekten skrevet med latinske bogstaver.
Af Berxwedan
For at lære kurdisk (kurmancî-latîn) er det nødvendigt med en indsigt i den kurdiske grammatik. Men først må vi lære, hvordan de kurdiske bogstaver udtales.
a stor A, som i bakke, lappe, eller arabiske ا
b som dansk b og arabiske ﺏ
c som det engelske j, fx jumping, juice eller arabiske ﺝ
ç som det engelske ch, fx channel eller Charles, persiske چ
d som dansk d eller arabiske ﺩ
e kan læses på to måder; 1) sommetider som dansk e, fx elske, ekstra eller 2) som artikuleret e,
tæt på a, fx skrives de arabiske navne og ord Ali og wallah: Elî & Welleh på kurdisk. Som ﮦ på soranî
ê som i en og leve, som ێ på soranî
f som dansk f, som arabiske ﻑ
g som dansk g, som soranî ﮒ
h som dansk h og arabisk ﻫ. Kurdere fra de arabisk-besatte dele af Kurdistan i Irak og Syrien udtaler wwwwwwiisommetider h på luftig måde, inspireret af arabernes ح
i som i indre, indeni, skrives ikke på kurdisk med arabiske bogstaver
î som i is, klima eller arabiske ﯼ
j findes ikke på dansk, svarer til persiske ﮊ og tyrkisk Jale, fransk jour, skrives ofte zh i Vesten.
k som dansk k eller arabiske ﮎ
l som dansk l eller arabiske ﻝ
m som dansk m eller arabiske ﻡ
n som dansk n eller arabiske ﻥ
o som dansk o eller ۆ på soranî
p som dansk p eller arabiske پ
q kraftig k eller engelsk quit eller arabiske ﻕ
r som engelsk round eller arabiske ﺭ
s som dansk s eller arabiske ﺱ
ş som engelsk show eller arabiske ﺵ
t som dansk t eller arabiske ﺕ
u en lyd mellem danske i og u, eksempelvis skrives det arabiske navn Muhammed på kurdisk:
Muhemed eller Mihemed. Som arabiske ﻭ
û som dansk u eller som ﻭﻭ på soranî
v som dansk v eller som ڤ på soranî
w som engelsk water eller arabiske ﻭ
x som tysk ich, spansk Javier eller arabiske ﺥ
y som dansk jord eller engelsk yard eller arabiske ﯼ
z som engelsk zipcode eller arabiske ﺯ
Det første skridt i kurdisk grammatik er traditionelt dette, som man må lære udenad for at kunne komme videre:
Ental
Ez Jeg
Tu Du
Ew/ev Han/hende/det
Flertal
Em Vi
Hûn I
Ew De
Når vi har lært det, er det andet skridt endelserne. På dansk siger vi
Jeg har det godt,
han har det godt = Godt ændrer ikke endelse, men på kurdisk ændrer godt (baş) endelse, alt afhængig af person.
Ental Et andet eksempel: Smuk = delal
Ez baş im Jeg har det godt Ez delal im Jeg er smuk
Tu baş î du har det godt Tu delal î Du er smuk
Ew/ev baş e Han/hun har det godt Ew/ev delal e Han/hun er smuk
Flertal
Em baş in Vi har det godt Em delal in Vi er smukke
Hûn baş in I har det godt Hûn delal in I er smukke
Ew baş in De har det godt Ew delal in = De er smukke
Dayik: mor (Dayê i daglig tale) Bavik: far (bavo/babo i daglig tale) Jin: kvinde Mêr: mand Keç: pige Law: Dreng--- på alle ovenstående eksempler kan der komme –ik på endelse, altså lawik, keçikÇi: hvad Kî: hvem Çawa nî: hvordan har du det Çi dikî: hvad laver du Kirin: at gøre Spas: tak Nekirin: ikke at gøre Ziman: Sprog Kurdî: kurdisk Tirkî: tyrkisk Nizanim: jeg ved ikke Dizanim: jeg ved Jî: også Ne baş: dårligt Silav: hilsen Pir: meget Hindik: lidt Zarok: Børn Were: Kom! Here: Gå! Mal: hjem
Eksempel
Bêrîvan: Rojbaş Baran, ey lawiko!
Baran: Rojbaş Bêrîvan, çawa nî, çi dikî, keçikê?
Bêrîvan: spas dikim, ez pir baş im, tu çi dikî?
Baran: Ez jî baş im
Bêrîvan: Dayik û bavê te çi dikin?
Baran: Weleh, ew jî baş in
Bêrîvan: Temam, silava wan bike
Løs følgende opgave:
Pigen er smuk _ _ __ _ __ _ __ _ _
Du er dum (dîn)_ _ __ _ __ _ __ _ __ _ _
Huset er stort (mezin)_ _ __ _ __ _ __ _ __ _ _
Vi har det godt _ _ __ _ __ _ __ _ __ _ _
I er kurdere _ _ __ _ __ _ __ _ _
Hvordan har du det? _ _ __ _ __ _ __ _ _
