21-årig Sarwin Nobedar blev brændt ihjel. Folk beskylder faren for at stå bag.
21-årige Sarwin Nobedar blev angiveligt brændt ihjel, fordi hun var forelsket i en person, som hendes far ikke ville acceptere. Sådan lyder beskyldningerne på flere sociale medieplatforme, der peger på faren som gerningsmanden.
I et opslag på Facebook, skriver Farzin Karim, at hans 21-årige niece Sarwin Nobedar blev udsat for ekstrem tortur og forbrændinger.
Rygtet siger helt præcist, at faren overhældte datteren med benzin i byen Mergasor i Hewlêr-provinsen og satte ild til.
Nobedar Ali, Sarwins far, afviser anklagerne.
“Rygterne, som er offentliggjorte i medierne, er meget grusomme og umenneskelige. De er grundløse,” siger faren grædende.
Politiet siger, at deres undersøgelse viser, at Sarwin døde i fredags på hospitalet af forbrændinger fra en brand i sit hjem.
Se video