To af Danmarks største Tyrkiet-eksperter analyser Paris-drabene for Jiyan.dk.
Nyheden om en fredsaftale mellem PKK og Tyrkiet nåede kun at eksistere en dag, inden den blev overskygget af nyheden om at tre kvinder, heriblandt en af PKKs grundlæggere, er blevet dræbt i Paris i dag.
Ifølge Daniella Kuzmanovic, Tyrkiet-ekspert fra Københavns Universitet hænger drabene i Paris sandsynligvis sammen med fredsaftalen mellem PKK og Tyrkiet.
”Når man i dag taler om noget nær en aftale mellem de stridende parter og når tre fremtrædende PKK’er bliver skudt dagen efter, så skal man tænke det samme, for det kan umuligt være et tilfælde,” siger Kuzmanovic.
Ifølge hende har kræfter på begge sider en interesse i at sabotere freden.
”Man har en tyrkisk højrenationalistisk fløj, der ikke er interesseret i fred, fordi de vil bevare den militære indflydelse og ser PKK som en ærkefjende, man ikke må slutte fred med. På den anden har man udbrydergrupper af PKK, som har gået ud og lavet aktioner på egen hånd, som heller ikke er interesseret i fred.”
Hvorfor fredsaftale nu?
Drabene kommer kun en dag efter nyheden om at PKK og Tyrkiet var blevet enige om en fredsaftale.
Ifølge Mehmet Ümit Necef, Tyrkiet-ekspert på Syddansk Universitet, er aftalen resultat af længere tids omhyggelige forberedelser.
”Folk er trætte af årtiers krig og internationale og nationale omstændigheder er imod konflikten; fx i Syrien, hvor en pro-PKK parti PYD har overtaget magten, hvilket har presset Erdogan til at finde en løsning,” mener Necef.
PKKs interesser i en fredsaftale er ifølge Necef, at tusinder af guerillaer kan komme ned fra bjergene og leve et almindeligt liv.
”Derudover vil Öcalan gerne fremstå som den eneste forhandlingspartner overfor Ankara, hvilket lykkedes ham da han som den eneste formåede at stoppe sultestrejken i sidste måned, hvor hundredvis af kurdiske fanger sultestrejkede i tyrkiske fængsler”.
Daniella Kuzmanovic mener, at Tyrkiets interesse i fred også skal findes i storpolitiske overvejelser.
”Hvis Tyrkiet ønsker at være en regional stormagt i Mellemøsten, er det nødvendigt, at det først løser sit eget, kurdiske problem.”
Om freden får en chance er ikke til at vide. Men med drabene på de tre kurdiske kvinder, fik forsøget den dårligst mulige start.
