Ikke kun væbnede partisaner har kæmpet for kurdernes rettigheder. Det samme har advokater, kunstnere og religiøse gejstlige, heriblandt de to populære islamiske ledere, sheikh Îzeddîn Husênî & sheikh Meşûq Xeznewî. Læs om den religiøse kamp for Kurdistan.
Sheikh Îzeddîn Husênî døde i februar, 89 år gammel i Sverige. Han var mod det iranske, islamiske styre, hvor han søgte autonomi for kurderne i den nordvestlige del af landet.
Sheikh Îzeddîn Husênî blev født i Bane i 1921. Som en ung mullah i 1942,sluttede han sig til en kurdisk nationalistiske organisation i Mahabad-region, og blev senere en del af PDKI, Kurdistans Demokratiske Parti. I 1967 blev han imam i Mahabads vigtigste moské. Under den iranske revolution var han imod etableringen af islamisk præstestyre og argumenteret for et sekulært Iran, hvor religion skulle holdes adskilt fra politik.
”Nej til religiøst diktatur”
”Ethvert religiøst styre vil ende i diktatur og religion vil blive et middel til at henrette i Guds navn”, sagde Sheikh Îzeddîn Husênî.
Kurderne og et af de store kurdiske partier, PDKI, Kurdistans Demokratiske Parti-Iran ønsker autonomi for iransk Kurdistan.
Det teokratiske systems stifter, Ayatollah Khomeini, har afvist enhver tale om autonomi og sekularisering. ”Der står ikke noget om autonomi i Koranen,” sagde Khomeini, der herefter erklærede hellig krig mod kurderne. Deres landsbyer blev brændt af, tusindvis af kurdere blev anholdt, tortureret og summarisk massehenrettet. Omkring 50.000 kurdere menes døde.
Regeringen tvang i 1980 Sheikh Îzeddîn Husênî til at flygte fra Iran. Han kom til Sverige, hvor han i februar døde på et hospital i Sverige på grund af sygdom, 89 år gammel.
”Enten på Syriens regime gå eller også må det forandre sig”
Şêx Meşûq var kendt for at være en meget moderat islamisk leder. Han forsvarede en moderne tilgang til religionen med teologiske argumenter.
Således argumenterede sheiken ud fra Koranen for, at mænd og kvinder skulle ligestilles. Samtidig gik han ind for fredelig sameksistens mellem de tre monoteistiske religioner Islam, Kristendom og Jødedom.
Sheiken fordømte selvmordsbomberne i nabolandet Irak og erklærede, at de stred mod Islam. Derfor var han forhadt af radikale islamister i Syrien og nabolandene.
Senere kritiserede han det syriske regime og dets politik i forhold til kurderne i landet. Han udtalte til en canadisk avis:
”Enten skal regimet ændre sig eller også må det gå…Grunden til, at jeg kan sige det nu, er at amerikanerne er i nabolandet Irak.”
En udtalelse, der vakte vrede hos styret i Damaskus.
Sheiken forsvandt efterfølgende. Kurdere protesterede imod hans forsvinden, som de beskyldte den syriske efterretningstjeneste for at stå bag.
Senere dukkede Şêx Meşûq Xeznewî’s mishandlede lig op. Kurdere verden over protesterede over drabet på sheiken. Det syriske regime afviser at være indblandet i mordet.
