Kurdiske studenter blev fejret i forskellige byer i Danmark. Se billeder.
Normalt bliver de kurdiske nybagte studenter fejret af det Det Kurdiske Demokratiske Enhedsparti i Syrien (Partiya Yekîtî ya Demokrat a Kurd li Sûriyê, PYDKS) med store fester med musik og dans.
Men på grund af coronakrisen blev studenterne i år fejret på en anderledes måde. Repræsenter for Yekîtî-partiet besøgte studenterne hjemme hos dem i Næstved, Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Slagelse, Sorø, Holstebro, Kolding, osv. Derudover blev studenter fra København og Nordsjælland fejret i Kulturhuset Kilden i Brøndby i søndags.
Her fik de overrakt et indrammet papir med deres navne på og en tekst: “Vi ønsker dig tillykke med din succes. Må du altid opnå succes, så du kan tjene dit folk. Må frihed, fred og ligestilling være dit mål.”
Mihemed Elî fra Yekîtî-partiets afdeling i Danmark sagde til Jiyan.dk:
“Intet kan tjene vores folk mere end at studere og få sig en uddannelse. Med en uddannelse kan man tilegne sig videnskab, lære sig selv bedre at kende og bedre repræsentere sig selv, eksempelvis ved forhandlingsbordet. Kender man sig selv, mister man ikke sin egen identitet.”
Aheen Rashed er syrisk kurder, studerer til finanskontrollør og blev fejret i Brøndby
Azad Sabri blev også fejret i Brøndby
Ciwan Seydo
23-årige Jilan Horo fra Efrîn bor i dag i København sammen med sin mand og toårige søn. Hun studerer nu bachelorretning i kemi og teknologi.
Ebid Kali
Kamiran Habash blev fejret i Brøndby
Asti Amkani stammer fra Efrîn og blev fejret i Nykøbing Sjælland
De tre søskende Alan, Diyar og Mitan blev studenter samtidig. De stammer fra Kobanî og kom hertil i 2015. Alan og Milan er tvillinger på 22 år og blev studenter fra Kolding HF & VUC. Deres bror Diyar er 21 år og blev student fra Munkensdam Gymnasium. Ved siden af står Avin Ali, der bor i Vojens og blev færdig med Haderslev Katedralskole.
Diyana Osman og Osman Efrini
Siwar Mihemed er 27 år, stammer fra Amûdê og kom herop alene i starten af 2016. Han har boet i Græsted i Nordsjælland, og nu i København. I sommers blev han student fra Hvidovre Gymnasium GIF.
Sami Fendi stammer fra Qamişlo, bor i Græsted og blev student fra Hvidovre Gymnasium GIF.
Janie Sulaiman er 20 år, stammer fra Efrîn, kom hertil i 2013 og bor i Sorø. Hun blev student fra Slagelse Gymnasium.
Flere billeder:
Læs fra sidste år: