Mange kurdiske kvinder bliver mishandlet eller udsat for omskæring. Kurdiske Kvinders Platform opfordrer den regionale kurdiske regering i Irak til at skride ind.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Et stort antal kurdiske kvinder begår hvert år selvmord eller bliver dræbt i såkaldte æresdrab. Det var emnerne, da organisationen Kurdiske Kvinders Platform (Platforma Jinên Kurd) holdt dets møde den 21-23. maj i Hamburg.

”Kvinderne udsættes for voldtægt, omskæring, incest. Først tæver manden kvinden derhjemme og derefter voldtager han hende. Hvis en kvinde først er voldtaget, tænker familien at ingen vil giftes med hende og tvinger hende derfor til ægteskab med voldtægtsmanden,” hedder det i en erklæring, hvor der opfordres til at manden straffes hårdere:

”Fremfor at straffe voldtægtsmanden bliver han belønnet. Og den i forvejen traumatiserede kvinde bliver yderligere udsat for vold og voldtægt. ”

Ifølge Kurdiske Kvinders Platform lever kvinderne med evig frygt, isolation og søvnbesvær, lav selvværd, ekstrem træthed og høj selvmordsrate.

Ifølge Kurdiske Kvinders Platform bliver 73 % af kvinderne i det irakisk-kurdiske selvstyreområde omskåret.

Der er to formål med omskæringen, fortæller Kurdiske Kvinders Platform. Den ene, at kunne kontrollere kvindens seksuelle ønsker. Den anden er en såkaldt ”åndelig renlighed”; For at pigerne kan giftes er det et krav at de er omskåret.

”Men kvindelig omskæring skaber store traumer og frygt hos pigen. Hun får kroniske lidelser, både fysisk og psykisk. Og hun vil altid frygte at føde et pigebarn, da hun også skal igennem samme lidelser som hende.”

Kurdiske Kvinders Platform opfordrer til, at den kurdiske regering vedtager love til beskyttelse af kvinderne.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer