Skoler i Rojava, som kontrolleres af PYD og dets allierede, lancerer for første gang undervisning i det kurdiske sprog, noget, der var forbudt under Baath-styret.

Arkivfoto

I skoleåret 2015-2016 har Demokratisk Enhedsparti (PYD) og dets allierede, overrasket mange med deres nye læseplaner. I de område, som PYD og dets allierede kontrollerer, vil der fremover blive undervist i kurdisk.

Den autonome regering i det nordlige Syrien/Rojava tog i 2014 beslutningen om at undervise i det kurdiske sprog i skolerne. Således blev kurdisk tilføjet til læseplaner for 1. til 3. niveau og kurdisk blev udpeget en undervisningssprog i de andre niveauer.

Det er et hidtil uset skridt, da kurdisk undervisning har været forbudt under Baath-partiet siden 1963. Enhver, der ikke overholdt forbuddet, risikerede anholdelse.

Der bor millioner af kurdere i Syrien. Det præcise tal kendes ikke. Pro-kurdiske kilder siger 5 millioner, mens ikke-kurdere taler om 1,5 million eller færre.  Der er tre kurdiske hovedområder i Syrien i den nordlige del af landet på grænsen til Tyrkiet og Irak: I øst er der Jazeera med de syriske kurderes uofficielle hovedstad Qamishlo, i midten er der Kobane og i vest er der Efrîn. Endvidere menes op til cirka en femtedel af Syriens kurdere at bo i Aleppo og hovedstaden Damaskus.

Læs mere på Al Monitor

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer