Peshewa Karim blev student fra Køge Handelsskole med et snit på 11,7.

Peshewa Karim sprang ud som årets første student på Køge Handelsskole med 12 i International Økonomi til sidste eksamen og et snit på 11,7.

Den unge mand stammer fra Silêmanî i irakisk Kurdistan og vil nu tage til Malta i et år som finanselev for at forbedre sit engelsk og vende tilbage til Danmark og læse på CBS International Business.

Allerede i 2.g fik Peshewa en delt 3. plads til Danmarksmesterskabet i Matematik.

Til Jiyan.dk siger den 19-årige mand, at succesen blandt andet skyldes forældrene.

“Jeg har først og fremmest haft forældre, der har støttet mig, også fagligt. De har givet mig gode rammer for at jeg kunne klare mig godt i skolen.”

Hans råd til andre studerende er følgende:

“De skal studere hårdt og læse, dedikere sig til målet og have lavt fravær.”

 

 

Kommentér via Facebook

kommentarer