I weekenden arrangerede Kurdisk Kvindeforening, KKF (Komeley Afretanî Kurdistan) dets årlige hyttetur i Kolonien Stenkilde på Bogø, Sjælland.
Af Jiyan.dks nyhedsdesk
Billeder: KKF
KKF ledes af Bayan Noori og består hovedsageligt af kurdere fra Nordirak/Sydkurdistan, men på turen var også kurdiske familier fra Syrien, Tyrkiet, Iran og få etniske danskere med.
Det er den 5. hyttetur, Kvindeforeningen afholder og weekenden bød på såvel indendørs og udendørs aktiviteter, hygge, grill og udflugter.
– Formålet med KKF’s arrangementer er at sammenbringe de kurdiske familier i hovedstadsområdet, så de kan få et godt sammenhold og udveksle erfaringer og diskutere forskellige emner blandt andet børneopdragelse, herunder, hvordan man får børnene til at blive en aktiv del af det danske samfund og samtidigt bevare deres kurdiske rødder, siger Kale, der er med i KKF og som samtidig tilføjer:
– Det er også en måde, hvorpå unge kurdere, kan omgås/ få nye bekendtskaber med andre unge kurdere, som de ikke under andre omstændigheder ville have mødt.
KKF blev oprettet i 2007 og holder fester, laver madlavning, tager på ture, laver gymnastik, svømning, osv.
Blandt KKFs tidligere arrangementer er kulturfester med Baxan og Şivan Perwer, deltagelse i 1. maj og Kvindernes Internationale Dag, besøg i Knuthenborg, skøjtetur, seminarer, Newroz, osv.
I marts 2008 deltog KKF i Newroz på Christiansborg, arrangeret af SF’s socialordfører Özlem Cekic sammen med andre lokale kurdiske foreninger, KDP, KDP-Bakur, Komkar, osv.