Ismet Celik, der ejer Bellini Café og Ristorante i Billund, giver en udstrakt hånd til personalet i sundhedsbranchen og politiet i disse corona-tider.

Det travle personale hos politiet og sundhedssektoren kan se frem til gratis mad fra den gavmilde restaurantejer Ismet Celik, der ejer Bellini Café og Ristorante i Billund.

Celik er kurder fra Tyrkiet og kom til Danmark i midten af 1980’erne som 18-årig. Han har en datter, der er ved at uddanne sig til sundhedspersonale.

“Når hun kommer hjem, så laver min kone mad til hende, men så sagde mine sønner til mig: Hvad med alle de andre? Hvad med dem, der ikke har kone eller mand, der kan lave mad til dem? Så skal de hjem og også sørge for det og så af sted igen næste morgen. Vi vil gerne holde hånden under sundhedssystemet lige nu,” siger Ismet Celik til Jydske Vestkysten.

På Facebook skriver Bellini Café og Ristorante, at “alle i sundhedssektoren er vores helte. I arbejder alle på højtryk og det har vi kæmpe respekt for!”

Tilbuddet om gratis mad gælder for Grindsted og Vejle Sygehus, hvis folk bor i Billund omegn. Det inkluderer i øvrigt også for personale på plejehjem.”

Se opslaget på Facebook:

Til hverdagens helte 🇩🇰Alle i sundhedssektoren er vores helte. I arbejder alle på højtryk og det har vi kæmpe respekt…

Slået op af Bellini Cafe & Ristorante BillundTorsdag den 19. marts 2020

Læs mere på Jydske Vestkysten.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer