En fremtrædende politiker og skribent fra iransk Kurdistan mistede i dag livet i Silêmanî efter at være blevet smittet med coronavirus.
Jalil Gadani var i mange år medlem af Kurdistans Demokratiske Parti i Iran og døde i dag på Hiwa hospitalet i irakisk Kurdistan. I en uge var han indlagt på intensiv afdeling.
Gadani havde en ledende stilling hos de iransk-kurdiske Demokrater. Partiet blev oprettet i 1945 og kæmpede mod regimet i Teheran og for rettigheder til Irans kurdiske mindretal. Selv blev Gadani født den 3. marts 1934 i byen Mahabad. I byen udråbte partiet Kurdistans Folkerepublik, der varede i 11 måneder. Det var en historisk begivenhed, som Gadani oplevede.
Han blev medlem af partiet i 1948 og senere idømt 13 års fængsel for sin politiske aktivisme under Shah Mohammed Reza Pahlavi.
Under sin fængsling studerede Gadani det franske sprog, oversatte flere bøger og det siges, at han fik en bachelorgrad i fransk fra Teherans Universitet.
Jalil Gadani sammen med medlemmer af sit parti i Danmark