Kurdisk pige Eliana Abdo har Danmarks længste hår og er nu kommet i Børnenes Rekordbog.

Syvårige Eliana Abdo er kommet i Børnenes Rekordbog, fordi hun har Danmarks længste hår. Fra hendes isse til det længste hårspids er der hele 114 centimeter.

Derfor fik Eliana overrakt et diplom i Lalandia for nyligt, hvor hun skulle vise sit hår frem for publikum.

”Det er vildt langt i forhold til hendes alder, og så er det et meget fyldigt hår. Nu er hun også rekordindehaver af ’Pigen med det længste hår uanset alder, som redaktionen har kendskab til,” står der i Børnenes Rekordbog 2024.

Til daglig går pigen i 1. klasse og bor i Kalundborg. Hendes familie stammer fra Efrîn i syrisk Kurdistan, men kom herop i 2014.

Eliana Abdos mor Perwin siger til Jiyan.dk:

“Det er hårdt at holde styr på Elianas hår, men intet er nemt. Når vi ser resultatet, glemmer vi alle smerterne.”

Familien er også blevet interviewet til tv-stationen Rûdaw. Se interview:

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer