I Kurdistan spillede hendes mor på en selvbygget violin af pap. I Danmark dyster 22-årige Susan om at blive landets største stemme i konkurrencen ”Voice”.
Af Deniz B. Serinci
”Æblet falder sjældent langt fra stammen,” lyder et gammelt ordsprog. Og det gælder også i Susan Dervishi’s tilfælde. Den 22-årige kvinde fra Greve fik sin store musikinspiration fra sin mor.
Moren, der tilhører det kurdiske mindretal i Irak, måtte dog nøjes med en violin lavet af pap. Men fordi hun var kurdisk partisan, peshmerga, som kæmpede mod regimet i Bagdad, måtte hun flygte til Europa i midt 80’erne. Her besluttede hun sig for, at hendes to døtre, Malika og Susan skulle lære at spille på ægte instrumenter.
Som syv-årig begyndte Susan at spille på violin og siden har musikken været en fast bestanddel af hendes liv. Den kurdiske kvinde har fået et godt øre for musik, har erfaring med instrumenter som fløjte, trommer, har selv lært at spille klaver og producerer selv musik på sin MAC, såsom hip hop og pop.
Højdepunktet kom her i sommers, hvor hun efter at have deltaget til audition på sangkonkurrencen ”Voice – Danmarks største stemme”, fik et svar om, at hun var kommet videre.
”Jeg tog sammen med min søster Malika til audition og var meget nervøs. Jeg kom videre og blev så glad, fordi det er en mulighed for at komme frem og jeg skal nok gøre mit bedste,” fortæller Susan.
”Hvad siger din familie til det?”
Udover musikken har Susan også prøvet kræfter med arbejdet som model.
”Jeg har gået catwalk og stået ansigtsmodel for Dennis Knudsen,” kendisfrisøren.
Og altid har hun kunne regne med fuld opbakning fra familien, trods fordomme om det modsatte.
”Jeg har tit mødt fordomme fra blandede nationaliteter, hvor de spørger ”hvad siger din familie til, at du laver det, du gør?” hvortil svaret lyder:
”Min familie har altid givet mig frihed til at gøre, det jeg ville og bakket mig sindssygt meget op.”
Og siden hun optrådte på TV i forbindelse med Voice, har hun også kun fået positive reaktioner, heriblandt på hendes facebook fanside.
Næste plan: Kurdisk musik
Susans drøm er at blive musiker.
”Jeg behøver ikke en Plan B, for jeg vil følge min Plan A, nemlig at blive producer og sangerinde.”
Hun tilføjer med et stort smil på læben, at hun er den største fan af den amerikansk rapper J. Cole
”…Og jeg drømmer om en dag at sidde i studie med ham og lave musik.”
Men musik er som bekendt universelt og kender ingen grænser. Voice-deltageren vil engang i fremtiden også kaste sig over kurdisk musik.
”Det kurdiske betyder meget for mig,” fortæller Susan og viser et særdeles kendt billede af kurderlederen Mustafa Barzanî omgivet af sine mænd, hvoraf den ene er Susans morfar.
Hendes familie stammer fra Akrê i Sydkurdistan/Irak, hvor de ”kæmpede for kurdernes frihed,” som hun udtrykker det.
Af kurdisk musik kan Susan godt lide Şakiro, kendt som şahê dengbêjan, ”kongen af folkesangere”, Gazin og Şivan Perwer – især sidstnævntes klassiker ”Çawî ciwan e Leyla”.
”Jeg kan godt lide klassiske, kurdiske sange med følelser i,” siger hun og udbryder:
”Derudover elsker jeg simpelthen Ibo!” med henvisning til folkesangeren Ibrahim Tatlises fra Tyrkiet.
”For mig handler musik ikke bare om at synge ligeud og direkte med power, men må meget gerne frasere og blande mellemøstlig stil med vestligt”.
Til sidst lyder der en stor tak fra Susan til musikeren Xander, der har bakket hende op som dommer.
”Ord kan ikke beskrive min taknemmelighed for ham. Stor respekt til ham, fordi han ser stjernen i mig og ser mit talent. Tusind tak Xander!”
10. november skal Susan optræde til live show hvor hun har brug for så mange stemmer som muligt, da det afgør om hun kommer videre til semifinalen. Man stemmer ved at følge med 10. november og sms’e.
