”Danmark åbnede døren op for mig, så nu vil jeg gerne give igen,” siger den 26-årige Mohammad Mustafa Hannan.
For seks år siden ankom Mohammad Mustafa Hannan til Danmark fra Efrîn i syrisk Kurdistan.
”Jeg kendte ikke nogen,” husker den unge mand. ”Mange danskere hjalp mig, da vi manglede alt.”
Nu arbejder han i Kebab House i Vanløse, hvor han deler gratis mad ud til hjemløse.
”Danmark åbnede døren op for mig, så nu vil jeg gerne give igen,” siger den 26-årige mand til Jiyan.dk. ”Det er en lille julegave fra mig til de hjemløse.”
Flygtningen havde samme initiativ sidste år, hvor hjemløse kunne få et gratis pitabrød med fyld.
”Jeg laver så mange, jeg kan. Efter fyraften kører jeg forbi Nørrebro, Istedgade, Christianshavn og deler dem ud til hjemløse.”
Kebab-forretningen på Ålekistevej 82 har også tiltrukket opmærksomhed på Instagram-profilen Anders Hemmingsen, hvor mange roser initiativet.
Vis dette opslag på Instagram