”Vi er meget tilfredse med resultatet,” siger Azad Jaf, formand for Dansk-Kurdisk Kulturforening i Ishøj.

Ishøj Bio dannede denne weekend ramme om en kurdisk filmfestival. Det var arrangeret af platformen MANA4 og Dansk-Kurdisk Kulturforening i Ishøj og foregik over to dage.

Udover kurdere, deltog også etniske danskere samt gæster fra Finland og Sverige.

”Det var første gang, vi arrangerede en filmfestival og vi er meget tilfredse med resultatet,” siger Azad Jaf, formand for Dansk-Kurdisk Kulturforening i Ishøj. ”Det gik rigtig og der kom mange gæster.”

Ifølge formanden er det vigtig at vise kurdernes eksistens gennem det hvide lærred.

”Ligesom alle andre nationer, har vi også film og kan vise det for andre,” siger Azad Jaf. ”Det er et symbol på vores eksistens.”

Han bakkes op af Alan Pary, en dansk-kurdisk digter, der var med til at arrangere festivalen.

”Det er vigtig for vores generation og den yngre generation gennem film at vise, hvad der foregår.”

Han siger samtidig, at film appellerer bredere end andre ting, som eksempelvis kurdiske bøger. Ikke alle kan læse en bog på kurdisk, men ”alle kan se film”.

”Film er ikke kun sprog. Det er også billeder og musik.”

Alan Pary håber på mere støtte en anden gang. ”Vi har brug for alle kræfter,” lyder det.

Udover film bød dagene også på musikalsk indslag af Mizgîn og Anders og digtoplæsning af Alan Pary.

Se fotos her: 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer