For to uger siden blev kurdisk familie i Konya angrebet. “Under angrebet råbte de: ‘Vi er nationalister, vi vil smide jer ud herfra.'” Politi anholdt gerningsmænd, men løslod dem på grund af “manglende beviser”. I dag brød en gerningsmand ind i deres hus og dræbte syv familiemedlemmer.

Syv personer fra samme familie meldes dræbt i den tyrkiske by Konya. De er blevet udsat for et væbnet angreb i Meram-distriktet og deres hus brændt ned.

Den kurdiske Dedeoğulları-familie blev først angrebet den 12. juli i Konyas Meram-distrikt. Denne gang blev de angrebet igen – med dødelig konsekvens. En bevæbnet mand brød ind i deres hus og dræbte syv personer, heriblandt tre kvinder.

Efter episoden kom et stort antal politi- og brandfolk til gerningsstedet.

Efter at have slukket branden, fandt man ligene af Yaşar Dedeoğulları, Barış Dedeoğulları, Serpil Dedeoğulları, Serap Dedeoğulları, İpek Dedeoğulları, Metin Dedeoğulları og Sibel Dedeoğulları.

Seks personer blev anholdt, men senere løsladt på grund af “manglende beviser”.

Dedeoğulları-familien flyttede for cirka 30 år siden fra Qers i tyrkisk Kurdistan til Konya.

Efter sidste angreb, den 12. juli, sagde Yaşar Dedeoğulları til den kurdiske tv-station Rûdaw:

”Min søn sagde, at de råbte og kom med skældsord. Da vi gik ud i haven, kom 30 mennesker ind gennem jernporten og angreb. Vi er syv personer, og vi blev alle såret. Min søn lå på intensiv i fire dage. De brækkede også min datters finger og smadrede hendes hoved, og hun lå på hospitalet i fire dage. De brækkede også min arm og hoved. Jeg fik syet 25 sting i hovedet. Under angrebet råbte de: ‘Vi er nationalister, vi vil smide jer ud herfra, vi vil ikke lade jer bo her’.”

På Twitter skriver Abdurrahman Karabulut, familiens advokat:

“Skurkene har dræbt mine klienter, vi advarede dem mange gange. De dræbte 7 mennesker, hvoraf tre af dem kvinder.”

Karabulut siger til tv-stationen ARTI TV:

“Dette angreb er et rent racistisk angreb. Straffriheden gav dem blod på tanden.”

Eren Keskin fra Tyrkiets Menneskerettighedsorganisation IHD skriver på Twitter:

“Den familie, der den 12. juli blev angrebet i Konya’s Meram-distrikt. De anholdte blev løsladt, og man besluttede sig for at “beskytte” dem. De har nu dræbt familien, som de angreb tidligere. Som İHD følger vi sagen og er meget kede af det.”

De tyrkiske myndigheder har fordømt angrebet. Guvernørens kontor i Konya skriver på Twitter, at de undersøger sagen og at “gerningsmændene vil blive fanget og retsforfulgt.”

Borgmesteren i Konya, Uğur İbrahim Altay, fordømmer i en tweet angrebet og advarer imod en tyrkisk-kurdisk konflikt.

Den største kurdiske gruppe i Danmark kommer fra Konya-provinsen i Tyrkiet, hvortil deres forfædre indvandrede eller flygtede fra Adiyaman (Semsûr)-området for 200-300 år siden.

Se video

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer