Omkring 200 mennesker var samlet lørdag aften for blandt andet at se kurdisk dans.

Af Alan Hasso
Foto: Miran Efrini

I samarbejde med Dansk Røde Kors havde General Electric (GE) arrangeret en multikulturel aften for alle interesserede, både store og små.

Aftenen bød på mange forskellige danse heriblandt somalisk, afghansk, tjetjensk og kurdisk. Publikum blev især fanget af en dans, nemlig den kurdiske. I det øjeblik musikken brød løs og dansen gik i gang, blev salen forvandlet til et sprudlende og euforisk brændpunkt.

Publikum reagerede positivt på den kurdiske gruppes opvisning. Dansen, rytmen og ikke mindst de farverige kurdiske dragter var bl.a. med til at vise de fremmødte, hvad den kulturelle syrisk kurdiske Govend rummer.

Alle danseholdets medlemmer stammer fra det sydvestlige Kurdistan / Nordøstlige Syrien, og repræsenterer dermed Kurdên Rojava. Det specielle ved danseholdet er, at de alle er asylansøgere og er sammensat fra forskellige asylcentre bl.a. Center Sigerslev, Center Auderød og Center Sandholm, hvor hovedparten har bopæl i Sandholm Asylcenter. 

Udover dans, blev der afholdt forskellige foredrag som indebar historiske og kulturelle facts. Først om Somalias historie og dens kulturelle kernepunker, dernæst om Tjetjenien, efterfølgende om Afghanistan, og til sidst om Kurdistan. 

Gårsdagens dansehold, som endnu ikke har et fast navn, anså dets optræden som værende blot en begyndelse. De har nemlig planer om at optræde til forskellige arrangementer og fester i fremtiden, fortæller de. Samtidig mener, de at får tilbragt noget kulturel kvalitets tid i landets asylcentre.

General Electric og Dansk Røde Kors’ formål med dette arrangement var at åbne op for de kulturelle sider og skabe samvær. Et samvær som skulle få de mange asylansøger til at glemme de forhold i asylcentrene, som mange asylansøgere er utilfredse med.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer