“Vi ville gerne glæde andre mennesker,” siger Herou Bayazidi. “Det har vi alle brug for i disse corona-dage.”

Af Deniz B. Serinci

Efter en travl dag med masser af kunder, fik de unge Rema 1000-medarbejdere en overraskelse i form af en gratis frokost.

Herou Bayazidi og Amed Maroufi har på grund af corona-virusset lukket deres pizzaria, Amantes Mix Pizza i Nørresundby, og delte i går gratis mad ud.

”Vi havde en masse kød, dej, ost og grøntsager, der skulle smides ud. Så tænkte mig og min mand, at vi i stedet for at smide det ud laver pizzaer og deler det gratis ud,” siger Herou til Jiyan.dk.

”Vi ville gerne glæde andre mennesker. Det har vi alle brug for i disse corona-dage.”

Derefter meddelte de deres naboer, at de dagen efter ville få gratis aftensmad.

Ved omkring 20 husstande stillede Herou og hendes mand derefter 1-2 pizza udenfor, før turen kom til Rema 1000.

”Medarbejderne ved Rema 100 blev megaglade. De spurgte om de ikke kunne MobilePaye os beløbet, men vi sagde nej.”

Forinden havde hun et skrevet et Facebook-opslag, hvor hun fortalte om de gratis pizzaer. Men blandt området ældre er mange slet ikke på det sociale medie.

”Da jeg så bankede på deres døre og de så pizzaen, blev de meget glade,” husker Herou.

Herou er socialrådgiver og stammer fra Sardasht i iransk Kurdistan, hvorfra hun kom til Danmark i 2002. Hendes mand Amed stammer fra Baneh og har boet her siden 1995. Udover pizzahjælpen, har Herou også tilbudt at handle ind for folk.

”Jeg har det rigtig godt med at hjælpe andre,” siger hun.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer