Ifølge Salih Muslim, lederen af Demokratisk Enhedsparti, PYD, kontrollerer kurderne 60% af olien i Syrien.
“Vi beskytter oliekilderne,” siger Salih Muslim, lederen af PYD.
Det skriver Firatnews.com
“De regioner, der producerer 60% af Syriens olie, kontrolleres af Folkets Forsvarsenheder (YPG). Olieproduktionen er stoppet, men kilderne er under YPG’s beskyttelse,” siger Muslim.
Syriens diktator Bashar Al-Assad havde i sommer 2012 travlt med at nedkæmpe det stigende oprør, især efter at den var blusset op i Damaskus. Den syriske hær kæmpede derfor intensivt i Damaskus og trak sig ud af dens baser i Kobanê, hvorefter kurderne overtog. Det Demokratiske Enhedsparti (PYD) overtog kontrollen over visse områder i det nordlige Syrien, såsom Efrîn, Kobanê og delvist med Qamislo samt Aleppos overvejende kurdiske distrikter i Sheikh Maqsoud og Ashrafiyeh.
Firatnews.com & Jiyan.dk