Ifølge en ny EU-beslutning får KRG fremover lov til at deltage i højniveaumøder mellem EU og Bagdad.
Fremover får den autonome Kurdistan Regional Government (KRG) i det nordlige Irak lov til at deltage i højniveaumøder mellem EU og Bagdad.
“Nu, hvor vi er inkluderet, kan vores folk udtrykke deres ønsker, kom med egne krav og gøre indsigelser,” siger Zana Kurda, rådgiver for KRGs EU-mission.
Indtil nu blev KRG ikke medtaget i forhandlingerne mellem Irak og EU, hvor der blev diskuteret emner som handel, energi, menneskerettigheder og andre emner.
Siden 2009 havde KRG-missionen givet udtryk for dets ønske om at være en del af processen, men ifølge Kurda fastholdt EU, at det var et ”et irakisk anliggende.”
Den nye afgørelse fra EU giver KRGs repræsentanter mulighed for at sidde med ved bordet sammen med de irakiske myndigheder.
Dellawar Ajgeiy, KRGs repræsentant i Bruxelles, udtrykker overfor Rudaw glæde over beslutningen.
“Det er en politisk og diplomatisk sejr,” siger han. “Det er en positiv forbedring af forholdet mellem EU og KRG, men også mellem KRG og Bagdad. Nu kan vi bedre forsvare kurdernes interesser.”
EUs beslutning kommer efter møder med KRGs repræsentanter og med KRGs præsident Massoud Barzani under et besøg sidste år.
Ajgeiy oplyser endvidere, at den 19. maj vil en handelsdelegation fra Irak besøge EU for at underskrive en aftale om handel og energi. Her vil KRG kunne deltage.