Dansk indsamling til kurdiske børn i Syrien
Fahmy Almajid, kurdisk journalist og foredragsholder fra Syrien, har startet en indsamling til fordel for fattige børn i sin hjemegn Qamişlo. Af Deniz Berxwedan Serinci Foto: Miran Efrini Fahmy Almajid fortæller, at baggrunden for indsamlingen er hans flere besøg i Vestkurdistan (Nordøstsyrien), hvor fattigdommen har chokeret ham. ”Jeg er selv opvokset i stor fattigdom og ved hvordan det føles at gå sulten i seng. Den barndom, jeg oplevede, ønsker jeg ikke for nogen og efter at have observeret den tiltagende fattigdom, især i min fødeby Qamişlo, besluttede jeg mig for at iværksætte en indsamling til gavn for børn i området.” [...]