Den 37-årige kvinde Kurdistan Rasul blev omskåret. Nu bekæmper hun med stor succes traditionen.
”Jeg blev omskåret som lille,” sagde den 37-årige kvinde med det opsigtsvækkende navn Kurdistan Rasul.
Hun boede i et stort, moderne hus i den irakisk-kurdiske hovedstad Hewlêr med sine to søde døtre og mand. Han var dog ude og arbejde. På gulvet sad vi og drak kaffe, indtil maden, ris og kylling, kom.
Den tildækkede og stærk troende muslimske kvinde forsøgte at tale andre fra at omskære deres døtre. Det var en svær kamp. Den irakisk-kurdiske imam Ali Kalak sagde, at ”95% af de piger, der har haft ulovlige seksuelle problemer, var ikke omskårede. Alle de problemer, som vores nation står over for, skyldes ulovlige forhold mellem piger og drenge.”
Sammen med den tyske ngo WADI besøgte Kurdistan Rasul næsten 100 landsbyer i regionen. Hun gik ind i landsbymoskeen og inviterede gennem minareten de lokale til en snak. Siddende på skrædderstilling på gulvet på tunge hynder langs væggen i stuen, sad mændene i deres posede bukser og lyttede.
Kurdistan Rasul blev omskåret som lille. ”Mine børn skal i hvert fald ikke omskæres,” siger hun nu.
”Når I omskærer pigerne, risikerer de flere år frem at få problemer med blødning,” advarede hun. ”De kan få problemer under fødsel, depression og dø af blodtab eller infektion.”
”Jamen, vores religion foreskriver omskæring af piger!” protesterede en mand.
”Hvor står det? Koranen nævner ikke kvindeomskæring!” fastslog Kurdistan Rasul med oprejst pegefinger.
Så tilbød WADI beboerne i en landsby basale skoletjenester, hvis de stoppede omskæringerne. Desuden fik Kurdistan Rasul og hendes hold imamer til at udstede en religiøs dom, såkaldt ”fatwa”, mod indgrebet. Endvidere indførte den kurdiske selvstyreregering en lov, der straffede gerningsmændene bag kvindelig omskæring med op til tre års fængsel og en bøde på det, der svarer til en halv million danske kroner.
Antallet af kvindeomskæringer styrtdykkede. Kurdistan Rasul viste mig data på den lyserøde bærbare computer. For ti år siden blev 73% af pigerne i Iraks Kurdistan-region omskåret. I 2014 var tallet nede på 58,5%, ifølge FNs Børneagentur UNICEF. I februar 2019 var tallet nede på 37,5%. Traditionen holdt op med at gå videre. Blandt de undersøgte mødre var 44,8% blevet omskåret. Men kun 10,7% af deres døtre havde været udsat for indgrebet.
Tvivlen nagede stadig Kurdistan Rasul.
”Det er mørketal. Det er ikke alle, der tør melde omskæring. Hvis en kvinde hiver sin mand i retten på grund af omskæring, så vil ingen have med hende at gøre bagefter. Folk siger til manden ’du er ikke en mand, hvordan kunne din kvinde hive dig i retten?!’”
Årsagen til kvindelig omskæring kan ikke forklares alene ud fra religionen islam, da Koranen ikke foreskriver indgrebet. Seks danske imamer udstedte i 2005 også en fatwa imod kvindelig omskæring. Fremfor religion, handler omskæring mere om at reducere ofrenes seksuelle nydelse og forhindre masturbation.
Jeg gik ud i Kurdistan Rasuls have. En Ahmed Mohammed Amin, administrerende direktør hos et kurdisk rehabiliteringscenter, ringede til mig.
”Æren i dette samfund ligger i kvindens kønsorganer,” konstaterede han tørt. ”Når en familie taler om ære, mener de pigens genitalier.”
Han blev bakket op af Kurdistan Rasul.
”Familierne frygter, at døtrene opfører sig umoralsk, hvis de ikke bliver omskåret,” sagde hun med hentydning til sex.
Ligeledes hvad, var hun ikke i tvivl, inden vi forlod hendes hus.
”Mine børn skal i hvert fald ikke omskæres.”
