27-årige Kayhan Darvishi har bagt verdens største baklava. Pengene, som han tjente på det, donerer han til en nødhjælpsorganisation.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Kayhan Darvishi har slået Guiness verdensrekord for den største baklava. Det er en mellemøstlig dessert, lavet af filodej og ofte hakkede nødder. Den 27-årige iransk-kurdiske mand bor i Västerås i Sverige og har familie i Danmark.

Kayhans venner kalder ham ”Baklava generalen”. Han forklarer i et interview med Jiyan.dk, hvordan han fik ideen til at bage verdens største baklava.

”En af mine svenske venner så en film om en mand, der bagte en stor kage,” husker Kayhan. ”Så gav han mig en idé i forhold til at en baklava.”

Den unge kurder havde aldrig før bagt baklava. Så han fandt en opskrift på nettet og gik i gang.

”I starten grinte folk af mig, når jeg sagde, at jeg ville bage det,” husker han. ”De spurgte mig ’er du skør?’ Men langsomt gik det op for folk, at jeg mente det.”

Svenske firmaer begyndte at sponsorere projektet, der tog flere måneder.

”Vi brugte fem måneder på projektet, hvoraf de to af dem var aktivt,” fortæller Kayhan.

Uden at ane det, kom Kayhan til at slå den hidtidige rekord for den største baklava, som er på 513 kg og tilhører Mado Taspakon i Tyrkiets hovedstad Ankara. Kayhan nåede ved hjælp af fire andre venner op på en baklava på 724 kg.

Resultatet blev fejret i lørdags, da projektet stod færdigt. Flere hundrede mennesker kom forbi og baklavaen blev spist færdig på tre timer.

Hvad var formålet med det hele? Det handlede om at forbedre hjembyens image, forklarer det unge talent.

”Min by har et dårligt ry i Sverige. Så jeg ønskede at forbedre min bys omdømme og sikre den god reklame,” forklarer Kayhan.

Pengene, som Kayhan tjente på salget af baklavaen i lørdags, skal gå til et godt formål.

”Hele beløbet skal gå til nødhjælpsorganisationer, som hjælper folk ude i verden.”

Kayhan er født i Urmiye i iransk Kurdistan og kom til Sverige med sin familie i 2000.

Se video fra Kurdistan24

لە سوید کوڕێکی کورد ریکۆردی دروستکردنی گەورەترین پاقلاوە دەشکێنێت و ناوی دەچێتەوە کتێبی گینسەوە

لە سوید کوڕێکی کورد ریکۆردی دروستکردنی گەورەترین پاقلاوە دەشکێنێت و ناوی دەچێتەوە کتێبی گینسەوە724 کیلۆ پاقلاوەی دروستکردووە

Slået op af Kurdistan24 i Tirsdag den 29. oktober 2019

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer