Den respekterede og anerkendte kurdiske sanger Heme Ceza er alvorlig syg.

Nu har den lokale kurdiske tv-kanal i København, Kurdan-TV på dets hjemmeside oprettet en mindeside til ære og støtte for sangeren.

– Vi vil gerne give folk en mulighed for at vise ham respekt og sende deres tanker til ham, fortæller Kamiran Brahim, der står bag Kurdan-TV.

Heme Ceza er tidligere kurdisk partisan, såkaldt pêşmerge, hvor han bekæmpede de irakiske sikkerhedsstyrker, da den tidligere irakiske leder Saddam Hussein var ved magten. Han flygtede fra Irak og boede i mange år i Danmark som flygtning.

Den kurdiske regering har to gange arrangeret såkaldte Kurdiske Galla’er i København, hvor der blev uddelt priser i kategorier som “Årets kurder”, “Årets kurderven”, osv. Her var Heme Ceza med til at beslutte, hvem priserne skulle gå til.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer