Med bannere, slagord og kædedans bød kurdere i dag “Frihed til Öcalan”-bus velkommen foran Københavns Rådhus.
Kilde: FEYKURD
Fotos: Jiyan.dk
En gruppe kurdere tog i dag imod bussen med påskriften ”Frihed til Öcalan” foran Københavns Rådhus. Busturen fik sin opstart 8. september i den tyske by Mannheim, hvor den 20. Internationale Kurdiske Kulturfestival fandt sted i år. Bussen skal køre forbi 69 byer i 9 europæiske lande. Som et af 69 stopsteder, ankom bussen så til København i dag.
Formålet er at sætte fokus på PKKs leder Abdullah Öcalans fængselsforhold i Imrali i Vesttyrkiet, hvor han i 1 år er blevet nægtet adgang til sine advokater.
Dagen bød på musik, kædedans og slagord, for senere at byde ”Frihedsbussen” velkommen. Ud steg blandt andet folkesangeren/dengbêj’en Hozan Şemdîn, der underholdte folk med bl.a. sin kendte ”Lê Amedê”-sang.
Dagen sluttede med et folkemøde i Ishøj Strandgårdskole, med blandt andet Abdullah Demirbas, borgmester i Diyarbekirs Amed-kommune.
Kommentér via Facebook