Anlı er anholdt for “brugen af kommunale midler til opførelsen af gravpladser for PKK-medlemmer.”

Diyarbakırs øverste anklagemyndighed har udsendt en erklæring om anholdelserne af Diyarbakir’s medborgmestre Gültan Kışanak og Fırat Anlı.

Kamil Erkut Güre fra anklagemyndigheden siger, at Kışanak og Anlı tilbageholdes som led i en undersøgelse om de skulle have forsøgt at “løsrive en del af statens territorium”. Det er en undersøgelse, der startede i 2015.

Kışanak beskyldes for en tale for Den Demokratiske Samfunds Kongres (DTK), hvor hun udråbte “demokratisk selvstyre”. Ifølge denne erklæring, skal de kurdiske regioner i Østtyrkiet/Nordkurdistan have selvstyre indenfor statens grænser.

Derudover henviser anklagemyndigheden til Kışanaks taler under det kurdiske nytår, Newroz, som bevis på støtte til PKK.

Anlı er anholdt for “brugen af kommunale midler til opførelsen af gravpladser for PKK-medlemmer.”

Tyrkiet har været i krig mod Kurdistans Arbejderparti, PKK siden 1984, hvilket har kostet over 45.000 mennesker livet. En fredsproces mellem PKK og den tyrkiske regering fra 2013 brød sammen i sommeren 2015.

Det tyrkiske indenrigsministerium har for nyligt slået ned på folkevalgte kurdere. I september blev borgmestre i 28 kommuner fyret, hvoraf 24 var valgt for det kurdiske De Demokratiske Regioners Parti (DBP).

 

 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer