Af Kale Anwar

Ifølge flere hjemmesider har de to ledende partier, Kurdistans Demokratiske Parti (PDK) og Kurdistans Patriotiske Union (PUK), i Kurdistan, Irak, bedt oppositionen om genoptagelse af forhandlingerne, med henblik på at bringe den seneste tids uro, der har været i regionen, til ophør.

”Omstændighederne i Kurdistan går mod en pacificering, og situationen er åben for dialog og forståelse. Vi bekræfter således vores intention om at skabe fred i Kurdistan. Vi ønsker dialog og vil skabe forståelse, der kan dulme problemerne, og folkets interesser vil blive sat øverst på dagsordenen”, har begge partier udtalt, efter et møde med de politiske bureauer.

De tre kurdiske oppositions partier, Goran, Den Islamiske Union og Islamisk Gruppe, stoppede forhandlingerne med de to store partier, PDK og PUK, da kurdiske styrker, Peshmarga ankom til Sulaimaniyah i forbindelse med de voldelige demonstrationer.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer