Afdelingen af Kurdistans Demokratiske Parti i Tyrkiet, PDK-Bakur anbefaler de kurdiske vælgere at stemme ja ved folkeafstemningen den 12. september. Her vil vælgerne tage stilling til AKPs ændringsforslag til den nuværende tyrkiske forfatning fra 1980.
I en pressemeddelelse hedder det, at forfatningens gennemførelse, Tyrkiets demokratisering og en løsning på det kurdiske problem er meget vigtigt.
– PDK-Bakur ønsker at folk deltager ved folkeafstemningen og stemmer ja. Fordi den nye forfatning åbner op for et retsopgør med generalerne fra 12. september-kuppet i 1980. Ligeledes åbner pakken op for et mere demokratisk Tyrkiet, hvilket vil føre til mere fremskridt for det kurdiske folk.