Læs interview med Adnan Barzange, der er kandidat til Kommunalvalget for Beboerlisten i Randers.

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg født i Sydkurdistan/Nordirak og kom til Danmark i 1999. Jeg er klassepædagog på Korshøjskole i Randers. Jeg er også tolk i forskellige kommuner omkring Randers.

Hvad har motiveret dig til at gå ind i politik?

Gennem mit arbejde som tolk så jeg, hvor svære vilkår de unge har, og jeg tænkte på at støtte dem.

Hvordan kan du støtte dem?

Jeg kan bruge min erfaring og kendskab til flere kulturer og omfattende netværk blandt indvandrergrupper til at få flere ideer på bordet. Jeg mener, at jeg kan gøre en større forskel som politiker.

Hvad er dine mærkesager ved kommunalvalget?

Jeg vil arbejde meget for integration og inklusion. Jeg vil bygge bro mellem de forskellige kulturer, blandt andet ved at gennemføre forskellige åben- og fællesskabsaktiviteter for forskellige område i Randers. En måde at bidrage til det danske samfund på, er ved at hjælpe de nye danskere til at integrere sig i samfundet.

Hvor ser du problemer med integrationsindsatsen?

I det danske samfund lever folk fra flere minoriteter ved siden af hinanden. Der er forskellige kulturer, religioner, sprog og livsvilkår. Heldigvis er der ligestilling og vi er alle mennesker af kød, blod og følelser. Kulturforskel er rigdom og jeg vil sammenligne forskellighed med en buket blomster i flere farver, hvor det er trist, hvis en af blomsterne er falmet. Derfor er det vores fælles opgave at passe på forskelligheden og bruge den som rigdom og ressource til samfundet.

Vi i det moderne samfund løber hurtigt, nogen kan nå at følge med, mens andre har svært ved at forstå situationen, enten pga. sproglige vanskeligheder, lavt uddannelsesniveau eller kulturforskelle. Krise rammer børn, og endnu værre børn med anden kulturbaggrund, og det har betydning for deres udvikling, sundhed og sociale kompetencer.

De flerkulturelle børn er fremtidssamfundet styrke og en del af det danske samfund. Hvis de føler sig retfærdigt behandlet, kan deres flerkulturelle evner blive en gave til det danske samfund. Når børn bliver inkluderet, og deltager aktivt på lige fod med andre børn i deres barndomsliv, vil de blomstre og blive en del af den smukke buket.

Hvad er så løsningen?

Kommunen skal arbejde for at give bedre vilkår til flerkulturelle familier for, at deres børn skal trives på lige fod med alle andre børn. 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer