Japanske forskere besøgte forleden Alevi Kultur Center i Ringsted for at lære om trosretningen Alevisme.

De færreste forbinder den tyrkisk-kurdiske tro Alevisme med Japan. Men ikke desto mindre var tre japanske forskere ivrige efter at lære mere om denne, ganske ukendte tro.

Derfor besøgte de tre japanere, dr. Shinsaku Ishikawa, professor Sashima og professor Nakayama fra Kyoto Bunkyo Universitetet, forleden Ringsted Alevi Kultur Center, en af Danmarks 10 AKM, alevi kultur centre og blev taget imod af 50 af foreningens medlemmer, der består af tyrkiske alevier fra byen Çorum i det nordlige Tyrkiet.

Japanerne beskæftiger sig med tyrkisk sprog og kultur og i er i gang med et projekt om alevisme.

Næstformand i Ringsted Alevi Kultur Center, Turan Meric fortalte japanerne om deres forenings oprettelse, historie, aktiviteter, såsom lektiecafé og sportsaktiviteter, samt om Alevismens grundlære, kultur og værdimoral.

Alevisme (elewîtî/alevilik) er en uortodoks blandingsreligion med elementer fra islam og de østlige religioner shamanisme og zarathustrisme. Alevisme er institutionaliseret af guruen Hadj Bektash i det 12. århundrede. De dyrker imam Ali, som var fætter til den islamiske profet Muhammed.

Der findes omkring 20. mio. alevier i verden, primært i Tyrkiet og på Balkan. 5.000 borgere i Danmark er alevier. De er blandede tyrkere og kurdere og bor især i Århus, Ringsted, Hedensted, Odense og København.

Foto: www.rakm.dk

Haber: Japonlardan Danimarka Alevilerine anlamlı ziyaret

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer