Kampene mellem de militante islamister i Den Islamiske Stat i Irak og Syrien (ISIS) og den irakiske hær har bredt sig til små byer og landsbyer i Kerkûk. Det bekræfter kurdiske militære ledere, som siger, at de vil forsvare provinsens kurdiske områder “til deres sidste bloddråbe”.

På kort tid har ISIS erobret Iraks næststørste by Mosul, angrebet irakiske tropper og taget kontrol over flere områder i den nordvestlige del af landet.

Kampene finder hovedsageligt sted i landdistrikter og små byer omkring Kerkûk, hvor store dele af de “omstridte områder” ligger, som både Bagdad-regeringen og den autonome Kurdistan Regional Government (KRG) gør krav på. De kurdiske Peshmarga-styrker har en stærk militær tilstedeværelse her.

Brigadegeneral Sarhad Qadir, chef for Kerkûk’s politi, bekræfter, at ISIS-krigere er engageret i gadekampe med irakiske styrker i den sunnimuslimske by Hawija.

“ISIS har overtaget en del af byen, men sikkerhedsstyrkerne er der også,” sagde han.

Som en del af de defensive planer tirsdag blev tusindvis af Peshmarga-styrker indsat i den kurdiske by Tuz Khurmatu, syd for Kerkûk.

“To Peshmarga-brigader er ankommet i Tuz Khurmatu for at beskytte mennesker og deres ejendom,” siger borgmester Shalal Abdul til Rudaw. Han oplyser, at flere Peshmarga-forstærkninger forventes at ankomme til hans region.

Sheikh Jaafar Mustafa, KRGs Peshmarga-minister, fortæller Rudaw, at er det usandsynligt, at krigen skulle nå de kurdiske dele af Kerkûk.

“Det vil ikke ske, fordi vi vil forsvare Kerkûk til den sidste bloddråbe og jeg er sikker på, at de unge frivilligt vil forsvare den del af Kurdistan.”

Jaafar siger, at Kerkûk er meget vigtig for kurderne, der har enorme reserver af olie og gas, og betragtes af kurderne som hovedstad i en fremtidig stat.

“Der er Peshmarga-styrker i Kerkûk,” siger Jaafar. “Men i Mosul ønskede de (irakiske regering) ikke, at Peshmarga skulle komme ind i byen.”

Ministeren forsikrer Kurdistans folk, der deler lange grænser med den urolige Nineveh-provins, hvor ISIS befinder sig, at der ingen risiko er for, at de militante kommer ind i den nordlige kurdiske enklave.

“Jeg kan forsikre dem om, at det ikke kommer til at ske,” siger han og tilføjer, at ISIS “ikke har kapacitet til at gøre det, og vi vil besejre dem, hvis de prøver.”

I de sidste fem dage har ISIS-krigere været i kamp med irakiske sikkerhedsstyrker og politi i Mosul, fået kontrol over næsten hele byen, herunder lufthavnen og kommune.

“Vi havde advaret den svage irakiske hær, og vi vidste, at de radikale grupper nemt kunne overtage disse områder,” siger Jaafer.

RUDAW ENGLISH

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer