Vestlig indflydelse er skadelig. Det mener i hvert fald det iranske moralpoliti, der nu vil stoppe salget af barbiedukker.

Af Ecegül Eken

Flere butiksejere har i den seneste oplevet at blive truet med at få lukket deres forretninger, hvis de ikke stopper salget af barbiedukker.

I Iran, hvor en streng fortolkning af sharia-loven gælder, ser myndighederne med modvilje på alt vestligt, heriblandt dukkerne

En ansat i en legetøjsbutik i det nordlige Teheran siger til Reuters:

”Politiet kom til vores butik og bad os fjerne alle dukkerne på hylderne.”

Det iranske moralpoliti vil sikre, at det iranske styres forbud mod den kulturelle indflydelse fra Vesten overholdes af iranerne. Derfor er bestemte frisurer, faconsyet tøj, folks udsmykning og mange andre vestlige produkter forbudte.

Barbiedukkerne har været forbudt siden 1996, men alligevel sælger mange dem åbenlyst.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer