Iransk menneskerettighedsforkæmper Nasrin Sotoudeh skal 11 år i fængsel for bl.a. propaganda.
11 års fængsel samt 20 års forbud mod at virke som advokat. Det er straffen til Nasrin Sotoudeh, en af Irans mest fremtrædende menneskerettighedsforkæmper
Ifølge sin mand, Reza Khandan, er hun blevet kendt skyldig i at have skadet den nationale sikkerhed, spredt propaganda mod præstestyret i Iran, og for at være medlem af menneskerettighedsorganisationen Center til Forsvar for Menneskerettigheder.
Center til Forsvar for Menneskerettigheder ledes af Shirin Ebadi, der fik tildelt Nobel fredspris i 2003.
Ifølge hendes mand Khandan er anklagerne udelukkende baseret på interviews, som Sotoudeh gav til udenlandske medier under det kontroversielle præsidentvalg i 2009, som ifølge officielle resultater blev vundet af den nu siddende præsident, Mahmoud Ahmadinejad.
Sotoudeh bakkede op om nogle af de demonstranter der protesterede under præsidentvalget og som siden hen er blevet hængt for nogles vedkommende.
Ifølge Organisationen International Campaign for Human Rights in Iran (ICHRI), der har kontor i New York, er dommen “et groft justitsmord”, der “har til formål at sørge for, at hun ikke kan praktisere”.
– Nasrin Sotoudeh har ikke overtrådt nogen love, men er blevet fængslet fordi hun har opretholdt iransk lov og folkeretten i et retssystem, der er fast besluttet på at krænke menneskerettighederne, siger en ICHRI-talsmand til BBC.