Læs interview med PYDs leder Salih Muslim om den seneste tids udvikling i Vestkurdistan/Syrien.

BBC Türkce
Oversættelse til dansk: JIYAN.DK 

Den vigtigste udvikling i Syrien udover bombeangrebene mod regimet har været, at magten i de kurdiske områder en for en er kommet under Det Kurdiske Nationalråd og PYD’s (Demokratisk Enhedsparti) kontrol. Hvad er kurdernes og PYD’s formål?
Vi måtte som det kurdiske samfund analysere situationen. Derfor tog vi fra starten vores forholdsregler. Vi organiserede vores folk og oprettede lokale komiteer. Kampene breder sig til hele Syrien og gradvist også til de kurdiske områder. Disse komiteer er trådt til for at kampene og sammenstødene ikke skal smitte af på vores områder. Folket har rejst sig, har taget over regimets organer og institutioner med en erklæring om ”Vi har styrke til at regere os selv.”

Ifølge oplysninger har regimets styrker ikke udvist nogen seriøs modstand mod at dets magt blev taget. Hvordan forholder I jer til det?
De gjorde modstand nogle steder. Vi fik nogle martyrer, én i Qamişlo, én i Dêrik. Derudover er der sårede. I Kobanî og Efrîn gav vi dem 12 timer til at forlade området. De indså, at hele folket har rejst sig og forlod området.

Men hvad er PYDs politiske krav?
Vi kræver, at kurderne anerkendes i forfatningen med dets nationale rettigheder, såsom sprog, osv. indenfor Syriens enhed, altså ”Demokratisk Selvstyre”.

Hvordan fortolker I Assads tilgang til ”Demokratisk Selvstyre”?
De har i fire år sagt, at demokratisk selvstyre ”svarer til separatisme”. Sådan ser vi ikke på det. Demokratisk Selvstyre indebærer ikke en geografisk løsrivelse.

Har I tiltro til at den eksisterende opposition vil kunne skabe et demokratisk regime?
Oppositionen er splittet. Den del af oppositionen, som vi er i kontakt med, accepterer vores krav og anser dem for rimelige.

Er Den Frie Syriske Hær en del af den opposition?
Ja, de er også en del af dem. Den resterende opposition accepterer ikke udenlandske kræfter. Men den demokratiske opposition indenfor Syrien accepterer det hele.

I har på det seneste ikke stået ved siden af det syriske regime, men I har heller ikke ligesom Den Frie Syriske hær udkæmpet væbnet kamp mod regimet….
Det er ikke sandt. Vi har siden vores partis oprettelse i 2003 kæmpet. I 2004, 2005 og 2006 blev vores folk dræbt. Da den syriske revolution startede, var der mere end 1550 af vores folk i fængslerne. Derfor er det umuligt, at vi skulle støtte regimet. Vi kæmpede, men på vores egen præmisser.

Hvordan tror I, at magtskiftet i de kurdiske områder vil påvirke jeres forhold til Tyrkiet?
Vi har ikke noget problem med det tyrkiske folk. De forholdsregler, vi har taget her, er for at beskytte vores folk og er på ingen måder imod andre. Men desværre har tyrkiske magthavere en kurder-fobi. Hvor end kurdere får nogle rettigheder, anser de det for uretfærdigt.

Vil i fremover udkæmpe væbnet kamp mod det syriske regime?
Så længe vi ikke bliver angrebet, vil vi heller ikke angribe.

I tyrkiske medier er I kendte som ”PKKs afdeling i Syrien” – hvad siger I til det?
Vi har et filosofisk, ideologisk bånd til dem. Men vi har ikke nogen organisk tilknytning til nogen. Det siges, at der er kommet en del PKK’er hertil udefra. Men det er grundløse påstande, for der er ikke kommet nogen udefra. Vi regerer selv området med vores egne folk og komiteer. 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer