Nyankomne udlændinge skal blive en del af det danske samfund, men de skal ikke glemme deres hjemlandssprog og kultur, mener Tafwik Nerway fra Integrationsrådet i Helsingør.

Af Deniz Berxwedan Serinci

19-årige Tawfik Nerway er medlem af Integrationsrådet i Helsingør Kommune, fordi han brænder for integrationen i Helsingør.

– Jeg mener at vi kan integrere nydanskerne bedst ved at de først og fremmest lærer dansk, siger Tawfik og fortæller, at sproget er meget vigtigt, ligeledes, hvor man bosætter sig.

Men integration handler alligevel ikke kun om sprog, fastslår Tawfik.

– Man skal også kunne kende sine demokratiske rettigheder, og værdier, man skal være samfundsengagement, det kan fx. være at man er aktive i elevråd og ungdomspolitik, så er man en del af fællesskabet. 

Men hvorfor er foreningsliv så vigtigt?

– I foreningslivet lærer man at samarbejde, have respekt for andre og ikke kun tænke på sig selv, svarer Tafwik. 

Især vil han arbejde på at bygge bro mellem danskere og etniske minoriteter.

– Jeg har altid brændt for at nedbryde de fordomme om forskelligheder, der er mellem danskere og etniske minoriteter. Vi er jo slet ikke så forskellige!, fortæller Tawfik, der holder forskellige oplæg om integration på skoler.

Selv er Tawfik fra Duhok i Sydkurdistan/Nordirak og har boet i Danmark i 2000, hvor han nåede at tage halvdelen af folkeskolen og siden en gymnasial uddannelse.

Man skal integrere sig i det nye samfund, som man kommer til, mener Tawfik. Men samtidig er det vigtigt ikke at glemme sine rødder, sit sprog og så videre.

Selv synger Tawfik kurdisk ved eksempelvis bryllupper for at bevare sit sprog.

– Siden jeg var lille har jeg sunget kurdisk for at beholde mine kurdiske rødder, kultur og identitet, fortæller Tawfik, som også er aktiv i KDP, Kurdistans Demokratiske Parti i Danmark.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer