Ny dansk børnebog om undertrykkelse af indvandrerpiger tager udgangspunkt i kurdiske Ayşe. Bogen er skrevet af Özlem Cekic.

SF-politikeren Özlem Cekic har skrevet den letlæste bog ”Ayses Pyjamasfest”, der handler om den kurdiske pige Ayse, som ikke må de samme, som hendes jævnaldrende danske veninder.

Titlen på bogen er en hentydning til pyjamasfester, hvor børn i nattøj sidder sammen og ser film og spiser slik og chips. Noget, som indvandrerpigen Ayse ikke må for sine forældre, som ikke vil tillade hende at overnatte hos veninden.

Özlem Cekic har selv været udsat for restriktioner af sine forældre.

– Ayse står med samme udfordringer, som jeg gjorde i sin tid. Jeg måtte heller aldrig deltage i sociale arrangementer, da jeg var lille.

Med bogen håber Özlem Cekic at få indvandrerpiger til at gøre oprør mod forældrenes påbud.

– Pigerne skal sige: Jeg skal have lov til at gøre de samme ting, som mine brødre får lov til.

Samtidig understreger SF’eren, at forældrene ikke skal tvinges til at ændre mening.

– Tværtimod skal vi gennem dialog finde ud af, hvorfor forældrene ikke giver pigerne lov.

Tidligere debatter om indvandrerpiger er blevet beskyldt for at skære alle over én kam. Men generaliseringer er uundgåelige, mener Özlem Cekic.

– Vi kommer til at generalisere, men det er selvfølgelig ikke alle indvandrerpiger, der er undertrykte. Men der er nogen familier, hvor piger ikke må nogle ting for deres forældre.

Samtidig understreger hun, at mange piger klarer sig rigtig godt og at indvandrerpiger har overhalet etnisk-danske piger på de videregående uddannelser.

”Ayses Pyjamasfest” kan købes her

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer