Journalister uden Grænser beskylder PYD for uden ”skrupler at anholde og bortføre kritiske journalister”. Ifølge ekspert Sardar Sharif skyldes PYDs anholdelser den øgede magtkamp mellem PYD/PKK og PDK/Barzani om Rojava. “Når journalister skriver kritisk om PYD, beskyldes de for at tilhøre et bestemt parti, altså PDK. Så anholdelser af journalister og andre kritikere er resultatet af spændinger mellem PYD og PDK,” mener Sharif.

Ifølge den fransk-baserede organisation Journalister Uden Grænser krænker PYD (Demokratisk Enhedsparti) informationsfriheden og arresterer journalister i syrisk Kurdistan, også kendt som Rojava.

“PYD og dets håndlangere har ingen skrupler over at arrestere eller endda bortføre folk, der formidler nyheder og informationer, som de anser for at kritiske. Formålet er at lukke munden på dem og skræmme andre væk,” skrev Journalister uden Grænser i deres rapport (læs rapporten her). Organisationen henviser til anholdelser eller bortførelser af Mohammed Mahmoud Bashar, Raman Hisso, Peshewa Bahlawi, Rudy Ibrahim, alle journalister fra Rudaw, Zagros TV eller Orient News. De blev anklaget for at have forbindelser til det Kurdiske Nationale Råd eller Jabhat Al-Nusra og ISIS (den Islamiske Stat i Irak og Levanten).

Ifølge Sardar Sharif, ph.d.- forsker i internationale relationer ved University of Dohuk, er Journalister uden Grænser en troværdig og objektiv organisation og dens anklager mod PYD skal derfor tages alvorligt.

”Det faktum, at PYD arresterer journalister viser, at partiet anser journalister, der interviewer PYDs lokale rivaler eller skriver kritisk om PYD for at være imod dem,” siger Sharif til Rudaw.

Han understreger også, at medierne i Irakisk Kurdistan ofte tilhører et politisk parti eller ofte delvist er finansieret af et parti.

“Ingen er 100% uafhængig, alle er tæt på et parti i Irakisk Kurdistan,” som han siger.

Magtkampen mellem pro-PKK (Kurdistans Arbejderparti)-grupper og pro-PDK (Kurdistans Demokratiske Parti)-grupper i Rojava skaber derfor problemer for de journalister, som PYD beskylder for at tilhøre ”PDK-medier”.

Samtidig fortsætter spændingerne mellem PDK og PYD over gravning af grøfter på grænsen mellem Irakisk Kurdistan og Rojava. Grøfteprojektet er blevet kritiseret af PYD og dets tilknyttede PKK, der beskylder PDK for at grave grøfter som en tjeneste til Tyrkiet og for at isolere de syriske kurdere.

“Når journalister skriver kritisk om PYD, beskylder PYD dem for at tilhøre et bestemt parti, altså PDK. Så anholdelser af journalister og andre kritikere er resultatet af spændinger mellem PYD og PDK,” mener Sharif.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer