Læs om de forskellige gasser, som blev brugt i bl.a. Halabja og deres konsekvenser.

Af Rebar Ismaeeli

Baath-regimet brugte både sennepsgas og flere typer nervegasser. Sennepsgassen ødelægger en lang række forskellige forbindelser i cellerne gennem alkylering.

[1]  Sennepsgas agerer som celleirritation og forgifter til sidst cellen på vævsoverfladen.  Jo højere koncentration gassen har, des hurtigere viser symptomerne sig. Skader pådraget som følge af sennepsgas heler væsentligt langsommere end f.eks. normale brændsår eller brændsår forårsaget af andre kemiske reaktioner. Desuden har skader fra sennepsgasser også meget nemmere ved at blive infekteret. 

Når man bliver udsat for sennepsgas får man tåreflod, smerter i øjnene, tab af synet, åndedrætsbesvær, blisterdannelse, svimmelhed, opkastning og diarré.

Af nervegasser blev der, som tidligere beskrevet, brugt sarin, tabun og VX. Fælles for disse tre gasser er, at de indeholder en phosphergruppe (jf. bilag 1).  Gasserne kan trænge ind i kroppen både ved inhalation og gennem huden. Den dødelige koncentration for sarin og tabun er på 0,1 mg/m3 og for VX er den på 0,003 mg/m3, og reaktionstiden for disse stoffer er meget kort, ofte inden for få minutter[2], hvilken ifølge øjenvidenberetninger fra Halabja også giver mening. Her fortælles hvordan folk faldt om i løbet af få minutter, nogle døde af grin, andre af smerte.

Nervegasser påvirker nervesystemets signalomgang; gasserne kan både virke som agonister og antagonister. Gasserne påvirker de signalstoffer, der har med musklerne at gøre. Når gasserne fungerer som antagonister, blokerer de for alle signaler fra nervesystemet, hvilket fører til lammelse af musklerne, inklusiv åndedrætsmusklerne, der naturligvis medfører døden. Nouri Hama Ali, der boede i Halabja under det store angreb, erindrer ”(…)they would stop breathing and die.”[3]

Agerer giftstofferne derimod som agonister, lader de mange, hvis ikke alle, signalstoffer gennem til receptoren, hvilke medfører epilepsilignende symptomer. Den udsatte person kan ikke styre sine muskler og laver vilde ukontrollerbare bevægelser. Awat Omer fortæller om sin bror, ”(…) began laughing uncontrollably (…) and soon afterward he died.”[4] Mohammad Ahmed Fattah fortæller, ”Others in the basement began suffering tremors.”[5]

Det, der sker, når man bliver udsat for et giftstof er, at acetylcholinesterase ikke kan begrænse antallet af signalstoffer der skal ind i en receptor eller antallet der skal blokeres. Som sagt kommer enten for mange signalstoffer igennem eller også kommer ingen igennem. Et eksempel på en sådan reaktion kan være følgende:



Reaktionsskemaet er taget ud fra techmedia.dk’s artikel 2 i serien Kemiske Våben. Her ser vi hvordan acetylcholinesterase (Enzym-OH) bindes til det positivt ladede phospheratom. Første reaktion, før R’ gruppen afgives, er i teorien en reaktion, der kan løbe begge veje hvis man blot har midlerne til det. Man kan ved hjælp af lægemidler genaktivere acetylcholinesterasen, men da reaktionen går videre til næste fase inden for få minutter er det praktisk talt umuligt at stoppe reaktionen i tilfælde af et overraskelsesangreb med en nervegas.


[1] http://www.techmedia.dk/files/pdf/dak/side18-21dak4-04.pdf (28/3 2012) s. 2 (19)

[2] http://www.techmedia.dk/files/pdf/dak/side18-21dak4-04.pdf (29/3 2012) s. 3 (20)

[3] Goldberg, Jeffrey, The Great Terror, The New Yorker, 25/3 2002 s. 3

[4] Goldberg, Jeffrey, The Great Terror, The New Yorker, 25/3 2002 s. 3

[5] Goldberg, Jeffrey, The Great Terror, The New Yorker, 25/3 2002 s. 3

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer