I Danmark mener lidt under halvdelen, nemlig 43%, at der er for mange muslimer i landet. 45% mener, at muslimer skaber uro i samfundet, og at tørklædet skal forbydes.

Antimuslimske meninger findes ikke kun hos mennesker på kanten af samfundet, som Anders Breivik.

En omfattende undersøgelse fra den tyske tænketank Friedrich-Ebert-Stiftung illustrerer, at islamofobi har samme omfang i næsten alle lande i Europa.

I gennemsnit mener næsten 50%, at der lever for mange muslimer i deres land.

I Danmark mener lidt under halvdelen, nemlig 43%, at der er for mange muslimer i landet. 45% mener, at muslimer skaber uro i samfundet, og at tørklædet skal forbydes.

Ifølge lektor fra Aarhus Universitet, Jens Peter Frølund Thomsen, som står bag undersøgelsen, skyldes resultatet de seneste mange års terrorangreb, udført af islamister.

”Folks frygt over for muslimer er blevet forstærket af de seneste års terroranslag i USA, London og Madrid – plus den megen medieomtale. Men mange ved jo ikke, hvad en muslim er, og mange har ingen personlig kontakt til muslimer”, siger Jens Peter Frølund Thomsen til Politiken.

Socialpsykolog Beate Küpper, som er en af forskerne bag den tyske tænketanks europæiske undersøgelse, mener, at islamofobi er blevet socialt acceptabelt. For mange af de islamofobiske personer betragter ikke sig selv som højreorienterede.

”Når man sammenligner europæernes selvopfattelse med valgresultaterne i de forskellige lande, hvor højrepopulister har fået op til 30 pct. af stemmerne, peger det på, at vi ikke oplever os selv som højreorienterede, fordi fremmedfjendskhed er blevet socialt accepteret”.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer