Kurdere mindes i dag, at det er 34 år siden, Mullah Mustafa Barzanî døde. Læs her et portræt.

Han grundlagde Kurdistans Demokratiske Parti (KDP), og er far til den nuværende præsident i Kurdistan-regionen, Massoud Barzani.

Mustafa Barzanî blev født i Barzan i Sydkurdistan i 1903. Allerede som barn var han påvirket af undertrykkelse, politik og stillingstagende handlinger, da han som 3 årig, sad hos sin mor i fængslet.

I 30’erne og 40’erne deltog han i flere mislykkede oprørsforsøg mod det arabiske regime i Bagdad.

Senere tog han sammen med sine krigere til Østkurdistan. Her forsvarede han Kurdistans republik i Mehabad mod de iranske styrker.

Den iranske hær sejrede i 1947, men Barzanî og hans mænd nægtede at overgive sig. I stedet kæmpede de sig ud af Iran og endte i Sovjetunionen, hvor de blev afvæbnet. Her levede Barzanî i eksil indtil 1958, hvor det irakiske monarki blev styrtet og Barzanî kunne vende tilbage til sit hjemland.

Den irakiske ledelse gav kurderne en række politiske og kulturelle løfter. Men Bagdad levede ikke op til disse og der udbrød krig i september 1961. De kurdiske krigere, Pêsmerge’er blev ledet af Barzanî.

I marts 1970 underskrev det nye Baath-regime en aftale med de kurdiske ledere, der foreskrev kurderne autonomi i det kurdisk dominerede Nordirak. Da begge parter var uenige om, hvem den olierige by Kirkuk skulle tilfalde – kurderne eller araberne, udbrød der væbnet konflikt. I marts 1974 besluttede regimet i Baghdad unilateralt at gennemføre en begrænset autonomi.

Spændingerne mellem kurderne og Bagdad førte atter til krig i 1974-75 mellem Bagdad og Barzanî’s 100.000 Pêsmerge’er og irregulære kurdiske styrker, der fik støtte fra Irans shah Mohammed Pahlavi.

Men Iran, en taktisk støtte for kurderne, tilbagetrak sin militære assistance til dem samtidig med underskrivelsen af Algier-aftalen med Irak.

Barzanî blev endnu en gang nødt til at forlade sit hjemland. I 1979 døde han på et hospital i USA.

Udover Østkurdistan, involverede Barzanî sig meget lidt i Nordkurdistan.

I 1927-30 var der oprør i Agirî i Nordkurdistan/Tyrkiet. De kurdiske oprørere her udråbte deres kurdiske republik, Republikken af Agirî, der dog ikke blev anerkendt af andre lande.

Kurdere i alle dele hjalp Agirî-oprørerne. Fra Sydkurdistan/Irak sendte de to brødre Şêx Ehmed og Mustafa Barzani 500 riddere. Oprøret blev dog nedkæmpet.

Agirî-revolten var bemærkelsesværdigt af flere årsager. I en tid, hvor moderne nationalisme, endnu ikke havde slået igennem, stod det klanmæssige ofte i fokus hidtidige kurdiske oprør.

Dette menes senere, at have inspireret Barzanî’er, der oprindeligt var domineret af det klanmæssige, i Sydkurdistan til at sætte nationalismen i kurdiske krav øverst.

I 60’erne sendte den tyrkiske afdeling af KDP, PDK-BAKUR et brev til Barzanî om at de støttede hans kamp mod de irakiske myndigheder. Da Barzanî ikke besvarede brevet, blev det tolket som at den kurdiske leder ikke ønskede at lægge sig ud med Tyrkiet.

· ”En leder, som kæmpede for sit folk.” Gamal Abdel Nasser, Tidl. egyptisk præsident
· ”En historisk leder, som i årevis udkæmpede sit folks frihedskamp imod uretfærdighed og barbarisme”, Kamal Jumblatt, Tidl. libanesisk premierminister
· ”Mistefa Barzanî var en stor mand…det er nødvendigt at læse hans historie”, Hosni Mubarak
· ”Mellemøsten har aldrig set en leder som ham”, Dana Adams Schmidt, amerikansk journalist
· ”Mistefa Barzanî har en særlig plads i kurdernes hjerte i forhold til alle de andre kurdiske helte og martyrer fra frihedskampen” Jonathan Randall, amerikansk forfatter

Kommentér via Facebook

kommentarer