Læs om en række danskeres syn på Kurdistan.

Kurdistan er et dejligt land med masser af åbne mennesker. Jeg har været i Kurdistan en enkel gang, og jeg har tænkt mig at rejse derhen igen. Befolkningen derhenne har fuld respekt for turister og de tager sig enormt godt af en. Der jeg var henne troede jeg et kort øjeblik, at jeg var kurder. Jeg håber og jeg ved, at de vil få deres rettigheder en skønne dag. Det er bare et spørgsmål om tid – Amalie Bartelsen 17 år.

Jeg ved ikke særlig meget om Kurdistan. Jeg ved bare, at det er et land fyldt med bjerge og folk, der snakker forskellige dialekter. Kurdistan er et splittet land, der ligger imellem mange lande. Hver gang jeg hører om Kurdistan, hører jeg konstant om  problematikker. Men dog vil jeg gerne støtte dem. Jeg har engang skrevet et lille projekt om Kurdistan og jeg elsker deres måde, at kæmpe på – Lars Brishøj 17 år.

Jeg ved at Kurdistan kæmper livet løs for at få deres egen stat og frihed. Jeg har mange kurdiske venner og veninder og elsker deres barmhjertighed. Jeg ser kurderne som den “største nation i verden uden stat”, da jeg møder dem overalt – Morten 17 år.

Når jeg hører om landet Kurdistan, tænker jeg på krig, bekæmpelse, rettigheder og frihed. Jeg ved at flere tusinder af mennesker er gået i døden for deres ret til at føle sig som kurdere. Og det giver mig ikke andet end respekt for dem, jeg synes personligt at de skal blive ved med at kæmpe. Jeg har mistet meget for Tyrkiet siden, jeg har hørt så meget om kurdernes og tyrkernes situation. Men alle har deres egne holdninger – Lene Hansen 18 år.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer