Af Deniz Berxwedan Serinci

– Som irakisk shia-muslim støtter jeg denne henrettelse.

I islamisk grundlov findes princippet om “liv for liv” som en straf. Derfor er det naturligt, at jeg støtter denne strafmetode. Når en forbryder bliver dømt, skal hans dom vægtes lige med det tab, som vedkommende har medført andre. Derfor er denne straf retfærdig. Zahra Al-Robaei, Den shia-muslimske forening Salam

●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●

– Normalt er jeg imod dødsstraf. Dog for sådanne sager, som denne, vil jeg se på det som retfærdig og nødvendig, fordi så længe Kemiske Ali var i live ville resten af Baath-parti-medlemmer kæmpe for ham. Det er min egen personlige mening.

Ali Hassan Majid eller Kemiske Ali var ikke en almindelig forbryder. Han var heller ikke kun imod kurdere, men hele menneskeheden.  Bahzad Shamsany, Ezidi Kulturforening i Danmark

 

●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●

– Vi fra Kurdistans Studenterforening er uden tvivl imod dødsstraf. Vi er imod hængningen af disse forbrydere. Men netop den her sag har en speciel betydning for kurderne. Da mange af os som har været vidne til den store forbrydelse, har vi forståelse for de pårørendes krav fra Halabja om henrettelse af Ali Hassan al Majid.

Men vi mener også, at vi kurdere skal sende et bedre signal til omverdenen om vores fremtid og ikke være hængende på datiden. Rawaz Ahmad, Kurdistans Studenterforening.

●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●

 – Jeg mener, at han burde have fået en livstidsdom i stedet, da det ikke nytter at hænge folk.

Kemisk Ali dræbte også mange turkmenere, men vi synes, at en lang fængselsstraf vil gøre, at hans onde gerninger ikke bliver glemt på kort tid. Derimod gør en hængning, at han og hans onde gerninger vil blive glemt om kort tid. Senan Mahmoud, Dansk Turkmensk forening

 

●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●

– Jeg blev glad, da jeg hørte om henrettelsen. Manden har flere tusinde liv på samvittigheden.

Personligt er jeg imod dødsstraf, men når jeg ser på disse menneskers forbrydelser, så forstår jeg, at der er folk der ønsker dem henrettet.  Mohammed-Jawad Tahir, shia-muslimsk debattør

●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●

 – Jeg er imod dødsstraf. Men jeg synes, at det er vigtigt at kurderne og irakerne føler, at de kan retsforfølge krigsforbryder, som har begået ubeskrivelig forbrydelser mod menneskeheden. Deriblandt Kemiske Ali, som har hundrede tusinders kurdiske liv på samvittigheden. Allan Ahmad, Kurdisk kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten

 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer